Roadtrip…. Sådan da…

image

Hvis undertegnede blogger, nu var typen der havde rejst sig fra sofaen, og selv havde vendt snuden mod Bockenheim og drukket Pinot Blanc i selskab med Daniel og Jonas på weinstrasse 7…..Ja, så havde jeg krammet drengene og sagt tak for alt, vi ringes ved, og vendt Peugeoten mod A6 mod Saarbrucken/Kaiserslautern… Og nye vineventyr…

Kørt lidt hid og did i en 7 timer, og endelig taget frakørsel to i rundkørslen og blevet på D8 mod Violes/Vacqueras/Carpentras/Marseille…. Kort tid derefter landet automobilen, lettere overophedet på Route de Sainte-Edwigie i Sablet, Rhone, hvor aftenens vin skulle indtages. Men sådan er jeg ikke. Alt foregår på min sofa…. Hvorfra min verden går, og mine vine drikkes…

I store akavede slurke, med nakken ubehageligt balancerende på sofaens armlæn, indtages Montirius, Secret Jardin, 100% Grenache, Cotes du Rhone, fra 55 år gamle stokke. Det er biovin.

I snudeskaftet er der røde bær, lakrids og noget grønt urtet sådan henad rosmarin. Indtagende duft. En let drikkelig saftig frugtig vin med en lang tør finish. Vin med et rent udtryk, som forsvinder forbløffende hurtigt ud af flasken.

Forhandler: Leregården vin, men købt i Salling

Pris: ca 170kr

Rating: 4,5/7