Wein aus Weinstrasse 7

image

Så er vi i Tyskland…. Jamen jamen det kom da helt bag på de fleste… Skal der nu henvises til flere tyske popsange fra 80′ erne? Ja det kan da meget vel være, und so was… Darf ich fragen.

Vi er i Pfalz… Nærmere bestemt Bad Durkheim, igen nærmere bestemt Bockenheim… Og de to flotte fyre, der laver vin der, bor sgu på weinstrasse i Bockenheim… Og de hedder Daniel og Jonas… Hvis slagteren bor på Metzgerstrasse og lægen på Arztstrasse, så flytter jeg til Bockenheim og køber en lille lejlighed på Schwachkopfstrasse (tåbegade). Borgmesteren hedder iøvrigt Kurt Janson, og han bor i et palæ på Burgermeisterstrasse….

Vinen fra Weingut Brand hedder Pinot Blanc Natur, den er fra 2015. Det er øko, usvovlet og ufiltreret. Total modsat mig. Jeg er konventionel, svovlet og tillukket.

Der er skøn frisk duft af grønne æbler. I munden blød lækker rund frugt og en lille prikkende syre. Umiddelbart en frisk let og ligetil vin. Men alligevel med en bundklang af elegance og kompleksitet, der lige hæver niveauet anseeligt. Tak for go’ vin. Har tidligere skrevet om deres spätburgunder… De drenge laver vin i spitzenklasse.

Lad os lige trække stikket og flyve tilbage til ungdomsværelset i 80’erne. Et spritnyt nummer af musikmagasinet Bravo ligger på sengen. Indeni foldud plakat med Falco…Ah.. Jubel und freude.. Ok Falco er teknisk set østriger… Men det er jo nærmest det samme…Die lebenslust bringt dich um. Alles klar, Herr Kommissar.
Forhandler: Extrabrut

Pris: 135kr

Rating: 5/7