Biodynamisk vin er tømmermænds vin

image

En hård aften på byens beværtninger, med efterfølgende voldsomme fysiske symptomer i retning af noget der kunne minde om en influenza. En kaskade af negative tanker, der i en uendelighed kredser i sætninger og ord som, hvorfor, aldrig igen, spild af liv, spiser kun kål og grøntsager fra nu af, burde finde løbeskoene frem.

Men fandeme nej. Jeg nægter at give op. Jeres allesammens number one Danish wineblogger, åbner vin. Biodynamisk vin. Det skal være sundt i dag. Ren juice. Sund vin i et sundt legeme. Jeg løber en tur imorgen. Kan allerede mærke alle de negative tanker vige for en spirende optimisme og tro på vinens kraft.

Domaine les clos du caillou, bouquet des garrigues rouge 2014, Cotes du Rhone. Druerne 85% grenache, 10% syrah og 5% diverse. Farven er ganske lys. I næsen skovbund, lyse røde bær, lakrids. I munden….. kraftige opkastfornemmelser …. Nej kom nu, prøv igen. Vil du være blogger eller taber. Ny slurk. Lad vinen skylle indover gummetøjet. Mærk vinen lege kispus med tungen. Lyse røde bær, lidt lakrids, ingen voldsom tannin men en pæn syre. Har ligheder med pinot noir og byder på noget af den samme elegance

En elegant vin, hvad i dælen det så er. Ihvertfald mere elegant end mig halvsovende i en smudsig beværtning, i den kendte duft af ølsjatter, cigaret, urin og gammelt gulvtæppe. Mit selvhad er pist borte, skyerne er drevet væk. Lad mit bedre jeg få plads.

Jeg gjorde det. Der er vist lige kommet ny Omar Sharif i byen.

Forhandler: HJ Hansen

Pris 160kr

Rating 4,5/7

 

 

 

Skriv et svar