Gravers – en by i provinsen.

Jeg kommer langsomt til mig selv. Der går et par sekunder inden jeg forstår at noget er galt. Jeg har en dundrende hovedpine. Sådan en af dem efter en aften hvor alle de store gemte vine er flået op af vinkælderen, for nu er da det helt rigtige tidspunkt at smage de gamle bourgogner gemt til en særlig anledning. En god brandert i godt selskab er en fremragende anledning. Men den her hovedpine er ikke forårsaget af dyr bourgogne.

Blodet på min skræddersyede brune habit fra Charlie Laird på Savile Road og de indtørrede plamager af blod i mit ansigt taler deres tydelige sprog om en aften der er gået skævt. Og det at vågne op i en grøftekant i udkanten af en mindre provinsby er i sig selv foruroligende,blod eller ej. Godt nok er jeg kendt for at drikke mig i hegnet, men det her er noget andet.

Jeg rejser mig, retter på mit slips og bevæger mig mod byen, der ligger i regnfuld tåge ligefrem foran mig. Byskiltet skriver, velkommen til Gravers – du kan tjekke ind men du vil ikke rejse. Et byslogan af den mere mærkelige slags. Det er koldt og vådt i luften. Jeg mærker det først nu. Jeg undersøger igen mine lommer, men min pung og mobil er væk.

Hovedgaden i byen er stille. Kun få biler på vejen. Butikkerne ligger side om side med tomme lokaler med til leje skilte i vinduet, en Imerco, en tøjmand, en Tiger. Alt det der kan gøre en lille by trist til mode. Jeg passerer et par handlende, som kigger med undren på mig men passerer mig uden et ord. Jeg får øje på et skilt.’The Big Zin Bar’. Tak Gud en art vinbar. Jeg går ind. Det er åbenbart tidligt eftersom jeg tydeligt er dagens både første og eneste kunde.

Bag baren står en attraktiv ung kvinde, midt tyverne gætter jeg på, sort pagehår og klare blå øjne der skærer igennem rummet, og oveni det en fræk krop med et par ordentlige kasser.

Jeg har lyst til rødvin nu. Kvinden kigger på mig med et indlevende blik ‘ velkommen til. Du er vist ny her. Hård aften igår?, du ser jo herrens ud. Er du ok?. Jeg sætter mig i baren overfor hende ‘jeg er ok, vist bare sådan her man ser ud når man vågner i en grøftekant lidt udenfor byen uden penge og mobil….så jeg kan desværre ikke købe noget‘ jeg smiler alt hvad jeg har lært og håber på det bedste. ‘Jamen det kan vi da ikke have. Der er vist tale om en nødsituation, så en omgang på huset er vist på sin plads’. Jeg drager et lettelsen suk.

Udsigten til et glas Pinot Noir løfter mit humør anseeligt. ‘Hvad laver du i den her flække? Jeg hedder øvrigt Merete’, Jeg tager den smukt svungne hånd foran mig og kigger med undren på Merete ‘ Jeg hedder Kim. Jeg arbejder ved CWI, forkortelse for Secret Wine Intelligence. Jeg leder efter en fyr der hedder Martin, han importerer naturvin af den mest mostede slags. Han skulle have været her i byen for en uge siden men ingen har hørt fra ham. Lidt buttet type men med en stærk rå sexuel udstråling. Siger det dig noget? .Ved ytren af ordene Naturvin og rå sexuel udstråling, læner Merete sig forsigtigt frem og med et blik som et rådyr i skæret fra bilens lygter midt om natten på en øde landevej, hvisker hun ‘De lytter med, lad være med at sige ord som naturvin, så kommer de bare. ‘Hvem kommer?, siger jeg vist lidt for højt, situationen taget i betragtning. Merete farer sammen ‘mændene i de hvide varevogne’. Merete kigger sig omkring, som om hun venter at et eller andet skal ske . Hun samler sig ‘Der er ingen kunder i dag. Jeg lukker lige en time og så finder vi et sted at tale hvor ingen lytter med’. ‘Jamen hvad så med vin?‘, siger jeg i et vist lidt for desperat toneleje, men for satan jeg trænger til noget sprødt rødt nu. ‘Gå om og finde en flaske, så tager vi den med, siger Merete henkastet mens hun gør klar til at lukke butikken af.

Jeg går om bag baren og kigger forventningsfuld på flaskerne. Jeg mærker en snigende angst i min krop mens jeg lader blikket glide henover etiketterne. Noget er helt galt. Der er noget på spil her i den her by som slet ikke stemmer. Med høj stemme hører jeg mig selv sige ‘Jamen der er jo ikke andet en Zinfandel og Ripasso vine i køleskabet’ Merete kigger på mig med alvorlig mine ‘ Det er noget af det vi skal snakke om. Og hold nu kæft lidt. De lytter med. Lad os komme afsted inden de lytter ind på os’….. fortsættes..

Aftenens vin er fra Benzinger i Pfalz. Sans Pinot Noir 2018. Det er Pinot Noir, øko,bio, ufiltreret osv. I første lidt kølige snif er der kirsebær, tranebær, noget metallisk og en let krydret og røget ting. Ikke super dybt men ren og frisk næse. Med lidt varme i glasset fremstår vinen mere krydret og mørkere. Nu kloger jeg, men havde jeg ikke vidst bedre kunne jeg godt få tanker henad noget bio halløj fra Sydfrankrig…. tja ved ikke….I munden frisk, let vandet men så kommer frugten og et krydret bid/syre på tungen og en lidt metallisk note. Nu er den lidt mere tysk…Dejlig vin som dog ikke skriger Tysk for mig. Måske det er typisk Pfalz det ved jeg ikke.

Forhandler: Extrabrut

Pris:145