Vinblogger i brystsmutter på den røde løber.

Det var en storsmilende Vingejst, der fredag aften indtog den røde løber i forbindelse med uddelingen af prisen årets vinblog 2020.

Her dukkede Vingejst op i det der må betegnes som en meget vovet påklædning, der ikke overlod meget til fantasien. Iført et ultra stramtsiddende lædercorsage spankulerede Vingejst selvsikkert op ad den røde løber. Den svulmende barm sprang flere gange ud af toppen til stor glæde for de mange tilskuere.

Jeg er single og nomineret til både bedste vinblog 2020 og for Bedste layout på en vinblog. Så når jeg nu har de her frodige rødvinspatter, så tænkte jeg ligesom bare, hvorfor ikke“, grinede Vingejst og fortsatte:

Om 10 år vil jeg helt sikkert tænke tilbage på det her, og ligesom bare sige hvor var det altså fedt. Når jeg nu har den her krop som Gud og vin har skabt, så er det jo bare at vise den frem mens man kan“, sagde han storsmilende.

Som aftenen skred frem og det stod klart at Vingejst ikke vandt i en eneste kategori, stivnede smilet dog en smule på den ellers tidligere på aftenen så glade vinblogger. Og midt under aftenens overrækkelse af prisen for Bedste Vinblog 2020, rejste Vingejst sig og udspyede først en svada om juryens inkompetence og en efter en tilsvinede han aftenens glade prisvindere. Efterfølgende blev han eskorteret grædende ud af vagterne på stedet. Så det der tegnede til en fest for den talentfulde vinblogger endte i tårer.

Aftenens priser fordelte sig således kort beskrevet med uddrag fra juryens begrundelse for valget:

Bedste layout: Houlbergs “Danmarks flittigste vinblogger viser igen og igen et imponerende overskud til hele tiden at nytænke hvad en vinblog også kan være. Han forener en præcision og en inderlighed i brugen af lys og skygge. Han viser med al tydelighed den måde vi alle sanser og erindrer på og skaber derigennem et meget personligt portræt af vinene”

Bedste Vinblog: Renelangdahl “Rene har leveret højspændt energi i sin vinblog i mange år. Med imponerende viden, rastløshed og ubesværet vid leger Rene med ord. Bloggen er ikke enkel hverken i effekt eller tilblivelse, men for læseren fremstår det enkelt. Rene besidder en helt særlige evne, som kun er de færreste forundt.

Årets artikel i en vinblog: Vinkreutzer: “Artiklen ‘And med bourgogne er en god ide’ viser på et og samme sæt hvordan Kreutzer kort og koncist med en dyb og personlig beretning skaber uforglemmelige billeder. Hans evne til at lade sig åndeligt berige og igennem en indre proces skabe nærvær for læseren. En i sandhed berigende oplevelse “

Juryens særpris: Winelab: Fordi han på et tidspunkt uden rysten på sin skarpe pen gav 1 stjerne ud af 6 mulige til julefryd Gløgg fra Bilka.

Er der mon ret meget der er bedre end en aften i selskab med Barolo. Det er lidt som en aften i selskab med en let forstyrret kvinde i en fræk aftenkjole…..det bliver med garanti ikke kedeligt. Baroloen er fra Cascina Cucco, Cerratti 2010. Farven indikerer tydeligt noget alder…og da der står 2010 på etiketten, så er alt jo som det skal være. Duften er meget moden synes jeg. Noterne er meget moden jordbær (jordbærgrød), kirsebærvin og sveske mv. Der er dog stadig noget tørstof i næsen, så den virker ikke for tung eller overmoden, men nebbioloens kant er i den grad slebet af. I munden moden frugt og stadig med godt blæs på tanniner og syre. Men den er vokset til og virker afrundet. Det er ikke superkompleks Nebbiolo at forholde sig til hverken i duft eller smag. Meget straight up. Det er ikke en vin jeg sidder og fordyber mig i men sidder omvendt og får lyst til dyb pastaret med svampe og trøffel…og bare lade tanninerne og syren gøre sit job….drik den nu efter min mening…men sådan er jeg….

Forhandler: Carlo Meroll

Pris: kan ikke huske, men Carlo Merolli har absolut rimeligt prissatte Baroloer.

Hvis den her vin var en fodboldspiller: Vincent Candela.