At invitere et fjols på vinbar.


Jamen jamen jamen er det ikke en gammel liderlig vinskriver der sidder der. For satan hvor er du da blevet fed. Byder du på et glas af det der? Torben Jensen, som den kakafoniske papegøje hedder, venter ikke på svar og trækker med overlegen selvfølgelighed en stol ud, sætter sig og smider albuerne indover bordet. Jeg vælger at overhøre svineren og svarer høfligt ‘du står da ellers knivskarpt. Ikke til at se at der er gået…hvad er det 15 år?. Det vel nok mest påtagede smil ever er sværtet ud over mit ellers udtryksløse ansigt. Jensen tager en grådig slurk af vinen, ‘24 år. Det var gode tider ikke sandt. Os to. En krig på vin og damer. Ligesom det er ment to be ikke sandt? Torben vender og drejer glasset foran sig og med al den nedladenhed han mestrer, og det er ikke lidt, hvisler han ud mellem læberne ‘Hvad fanden er det for noget fadlorte svovle vin det her. Det er derfor du er så fed. Jeg drikker kun usvovlet. Et glas usvovlet svarer til tre gulerødder……hvorfor drikker du det lort?

Torbens talestrøm fortsætter, det er tydeligt at han ikke venter et svar. Det er også ligegyldigt jeg er holdt op med rigtigt at lytte. Jeg hører ord. Hører svagt mig selv sige ting som…hmmm…okay…ja det må man sige…hold da op….Men Jeg er træt. Jeg er helt enormt træt nu. Træthed er ofte et symptom på vrede der ikke finder plads. Det har jeg hørt et sted. Jeg er ofte træt. Jeg kan mærke hvordan mine kindtænder presser sig mod hinanden. Mine fingre bevæger stilken på glasset i elipsebevægelser på bordet. Erfarent og i unødig højt tempo. Vinen skvulper farefuldt opad glassets sider. Jeg stirrer ned i glasset, som et rådyr fanget i forlygternes skær, ude af stand til at reagere, kigger jeg stift ned i glasset. Alle fibre i min krop vil væk men jeg bliver siddende. Jeg kigger op på Torben ‘Skal vi ikke smutte på Den Langhe Vinbar?. Jeg trænger til noget usvovlet most nu‘ siger jeg velvidende, at det vil blive positivt modtaget. ‘Klart klart da‘ nærmest jubler Torben med udsigten til at jeg gider udsætte mig frivilligt for mere af hans ævl. Gad vide om han selv er vidende om hvilket kæmpe fjols han er, eller går han rundt i en slags matrixagtig uvidenhed, ignorance is bliss tilstand. Vi rejser os fra bordet og bevæger os ud i den lune aftenluft…..fortsættes

Mont Rocher på Carignan fra Lanquedoc/Roussillon årgang 2018. Masser af meget moden frugt i næsen. Tenderer til at føles som mørke bær men egentlig er det mere modne røde sødlige jordbær og hindbær, næsten henad rødgrød eller bolcher. Der er også tydelige noter af vanille og chokolade. En meget behagelig balanceret imødekommende duft. I munden klassiske noter. Frugt, vanille og chokolade og en afsluttende god syre. Det gennemgående for den her vin tænker jeg er imødekommende, behagelig og i meget flot balance. De ting den bringer, bringer den præcist uden at overdøve eller skabe ubalance. En vin som vil tilfredsstille de fleste uden at spjætte unødigt….Jeg fik den til Lammeculotte. No problem no sir. Fint Fint.

Pris: vist ca 100kr. Go pris.

Forhandler: købt hos Restaurant Alimentums vinkælder i Aalborg men importøren er vist Fejøvin

Hvis den her vin var en fodboldspiller: Owen Hargreaves.