På vinbar med singer/songwritere.

Danmarks måske mest omnipotente vinblogger, må lige indskyde et lille indlæg her på bloggen, inden vi når til den hæsblæsende afslutning på føljetonen om den mytiske vin fra Antonio H Conte. Grunden til afbrækket skal findes i, at undertegnede forleden frekventerede byens nye hotte hippe vinbar. En vinbar hvor vinene kappes om at være udsmykket med den ene mere infantile og minimalistiske etiket end den anden.

Mad serverer de skam også i det bevidst rustikke, men alligevel med mentalt overskud, og overlegenhed udsmykkede rum. Menuen byder på samtlige Beauvais’ middagsretter, Spaghetti Napoli, Tartelet med kylling, Boller i karry, Spaghetti Bolognese og min personlige favorit Wienergryden. For dem der ikke kender Wienergryden er der tale om krydrede frikadeller med hvidkål, gulerødder og kartofler. Alle ingredienser er ifølge Beauvais nøje udvalgte og tilberedt med stor respekt for smag og konsistens.

Tendensen med serveringer af mad fra dåse har nået nye højder. Luften på vinbaren er tyk af ironisk distance og selvtilfredshed. En luft der kun bliver tykkere af navnet på vinbaren. VinbarKom. De sælger såmænd også små shots af rød, hvid eller orange af den mest syrlige most huset har at byde på. Og hvad hedder sådan et bræt med fem shots så? Ja den årvågne læser har nok allerede regnet det ud. Et bræt med Komshots. Ja tak.

Men hvorfor er jeg overhovedet på VinbarKom. Jeg skulle mødes med to af Danmarks største singer/songwritere, Peter Sommer og Mikael Simpson. Peter er lige blevet forladt af sin kæreste, så lidt moralsk support er på sin plads. Peter havde ringet tidligere og sagt “Jeg trænger til at drikke. Ikke tale bare drikke”. Nu sidder han så der, på sin vakkelvorne blå træstol og rører slet ikke sin lækre Spaghetti Napoli. Mikael og jeg hugger godt til i vores Boller i karry og Wienergryde, alt imens vi grådigt bæller en flaske natur på Gamay.

Peter sidder med mobilen og taler med sin ex “Gid du kom til vinbaren og blev her. Gid du var så tæt at jeg ku se dig”. Mikael kigger op fra sin keramikskål med Boller i Karry. Han ser træt ud “Peter for satan. Læg nu den mobil. Vi har alle vore problemer. Jeg sy’s f.eks jeg sidder fast. Jeg sy’s jeg sidder lidt fast”.

Hold nu kæft i to. Lad os få en flaske mere” siger jeg i et forsøg på at løsne stemningen lidt. “Gustav. En flaske af din sureste umanipulerede røde”. Gustav kommer fluks ned med en rød på Poulsard og Grenache. I det samme kommer Simon Kvamm ind. Vi prøver, at undgå at kigge op, men han kommer selvfølgelig direkte ned til vores bord “Hej hvad laver i?. Er i Chip og Chap på røvguitar. Tibetanertøj fra Mars. Rødlig vin er fars. Igen og igen og. Og hvad med os to Peter?

Peter og jeg dukker os lidt. Kigger interesseret på vores vin. Vi er lidt konfliktsky. Mikael derimod, altid klar til at tage en konfrontation, kigger direkte på Simon med sine stålblå øjne “Vi ku ha taget væk men det gjorde vi ik. Du Simon drømmer om et andet sted. Fuck af. Der er ikke noget de eneste to, tre eller fire her. Det er slut”. Simon vender sig slukøret og vi hører ham mumle mens han bevæger sig mod baren “I wannabe Darth Vader. Bare vent og se”.

Det er fræk vin det her. Dyrt men godt”, siger jeg i det jeg skal til at hælde op. “Gode dyr er rådne. Gode vine er dyre. Vildt dyre”, siger Mikael med et anerkendende nik. “Men vær lidt forsigtig når du hælder vin. Måske er det for meget for mig. Det hele bliver alt for meget for mig. Det hele bliver alt for meget for mig”. Mikael bliver altid hurtig fuld når vi er ude. Peter nikker stille “Vinene står i kø og de ryger lige ned”. Han er sgu også ved at være ristet. Der er ikke meget Rock and Roll over de to, tænker jeg mens jeg tager en ordentlig slurk af den sure dejlige tørstslukker af ren ægte umanipuleret grapejuice.

Hvorfor fortæller Danmarks måske mest durkdrevne vinblogger denne på overfladen ligegyldige historie. Samværet med to fortællere af gudsbenådet talent, har fået mig til at turde tro på egne musikalske og lyriske evner. Jeg er derfor ifærd med at skrive sange inspireret af Peter og Mikaels skæve lyriske univers og inden længe vil første sang ramme bloggen. Glæd jer.

I aften er vi i Mosel. Weingut Cantzheim. Fuchs Riesling Saar 2017. Altid et dejligt sted at være. I duften er der primært pære og noget grøn krydderurt. Måske er der også lidt stikkelsbær og skal af citrusfrugt. I munden er der tydelig pære og en pæn portion grape/ og skal af samme. Bitterheden og syren hænger ved længe i munden. Og det er altså meget positivt ment. Det er Mosel og det er Riesling. Det smager jo altså bare godt. Ikke så meget pis der.

Forhandler: Jørgensen og Co

Pris: 195kr

Hvis den her vin var en fodboldspiller: Toni Kroos.