Kapitel 4. Kungfu kamikaze.

Thomas og jeg glemmer for en tid den forførende, lokkende flaske i midten af rummet. Vores fokus er fuldt ud på smagningen. Vi går dybt. Måske dybere end vi er gået længe. Vi sutter helt i bund. Alle vore tanker og hele vores væsen er på vinen. Et pludseligt brag flår os ud af vores fordybelse. Et kraftigt lysglimt efterfulgt af et hult drøn flænser igennem lokalet. Kun erfaringen fra min tid i special forces, hjælper mig til i det totale kaos at verificere lyset og lyden, som værende en flashbang granat formentlig af italiensk fabrikat. Den slags er ikke decideret farlige, men ubehagelige sataner er de.

Instinktivt kaster jeg mig i dækning bag et af smagebordene. Det eneste jeg hører, mens jeg spejder rundt i lokalet er en konstant gennemborende hyletone. Begge mine trommehinder er sprunget. Jeg mærker det varme blod på mine kinder. Ud af virvaret, ser jeg pludseligt Niels P storme frem mod glascylinderen med den mytiske Antonio H Conte vin. I noget, der ligner et kungfu kamikaze angreb vælter og flår han alt og alle, inklusiv de chokerede carabinieri, omkuld i sin vej frem mod flasken. Han blik lyser af vanvid og determination.

Jeg kigger desperat efter Thomas, og ser ham ligge på gulvet i en forsterlignende omfavnelse med en flaske af nebuchadnezzar størrelse. Jeg ved godt, at Thomas foretrækker de lidt fyldigere piger, men synet er dog, lige i øjeblikket, en anelse chokerende. I ren angst og desperation er han regredieret til sit happy place. Jeg har set det mange gange på slagmarken. Ikke alle kan holde til mosten. Jeg brøler af mine lungers fulde kraft “Thomas….Kom op for helvede, Niels P går efter flasken”.

Thomas kommer vaklende på benene, og kigger forvirret rundt, indtil vores blikke mødes. Han forstår straks situationens alvor. Niels P er allerede på vej mod udgangen, og vi eftersætter. Udenfor står regnen tungt ned. Det er rensende og jeg mærker min hørelse vende tilbage. . Jeg råber efter Niels P “Stop…..Niels for Guds skyld, jeg ved du kendte årgangen på den Conterno dengang på cafe Druen. Belysningen var jo top mærkelig den aften. Ingen ville kunne vide hvilken årgang det var“. Niels P stopper op et øjeblik, vender sig mod os. Med et forundret blik kigger han på os, nærmest igennem os “Radisson værelse 1313“, siger han og vender rundt og forsvinder ind i den silende regn…..fortsættes….

Vi er i Toscana i aften. Fuori Mondo, Libero 2015. Det er noget ikke certificeret natur. Jeg tror uden helt at vide det at den har ligget på ståltank og på lidt fad. Druen er Ciliegiolo. En drue der ofte blandes med Sangiovese, og menes at være i familie med selvsamme. Her står den alene. Ciliegiolo betyder vist lille kirsebær, om det henviser til farve eller smag ved jeg ikke. Men uanset synes jeg man fornemmer slægtskabet med Sangiovese. Vinen/druen er helt grundlæggende charmerende. I første snif fornemmes naturvinen, noget dyrisk, røget kød og næsten blod. Som det damper af træder den mørkerøde modne frugt mere frem. En indbydende dyb duft. I munden juicy frugt med en lille syre og en dejlig tør tannin. Det er rustikt og juicy. Vinen er en fornøjelse at drikke. Slurk efter slurk.

Forhandler: Fejøvin

Pris: ikke decideret billig men hvis du er til stilen er det værd at gå efter Ciliegiolodruen.

Hvis den her vin var en fodboldspiller: Attilio Lombardo. (Ja ham den skaldede…han var for fed).