Kapitel 3. Lad spillet begynde.

Skyerne trækker sig sammen over den gamle kedelhal, da vi ankommer. Det ser ud til regn. Udenfor hilser vi på flere af de øvrige smagere. Vi kender hinanden. Vi har været igennem meget sammen.

Sådan en Piemontesmagning trækker lidt af hvert ud fra små lumre vinhuler rundt om i byen. Særligt bemærker jeg at Niels P er kommet. Niels var engang en smager af Guds nåde, men presset blev for meget for ham. Rygterne sig at han har levet mere eller mindre isoleret i sin lille kvistlejlighed over Imerco i de senere år. Kun den vedvarende strøm af bude med kasser med vin vidner om, at der trods alt er liv indenfor.

Men nu har han så åbenbart vovet sig ud. Personlig hygiejne eller tøjindkøb har tydeligvis ikke været en prioritet for ham. Han genkender mig og vi nikker indforstået til hinanden. Der er en gensidig respekt mellem os. Det mærker jeg. Niels og jeg har battlet ved blindsmagebordet utallige gange gennem årene. Faktisk er jeg nok ikke helt uden skyld i Niels’ deroute. Jeg husker ihvertfald tydeligt den sidste Taste Off battle på cafe Druen. Det var sidste og afgørende vin og Niels rammer ikke årgangen på en Barolo fra Conterno. Det var som om et lys slukkedes i ham efter den blindsmagning. Der er nogen der mener at vide, at han lige efter rejste direkte til Piemonte, hvor han slog sig ned i områdets vinmarker. Noget med at komme helt ind i vinens ånd. Hvordan det gik ved jeg ikke, men han måtte jo have haft sine grunde til, at være vendt hjem til lejligheden over Imerco.

Indenfor i kedelhallen er der en elektrisk stemning. Flaskerne står stolte på rad og række på borde med pletfrie hvide duge. Som soldater ved en nordkoreansk militærparade, er de klar til at blive beundret af de hungrende ventende masser. Thomas går ved siden af mig. Han har været stille siden vi ankom. Han virker en anelse sammenbidt. På gåturen til kedelhallen fortalte jeg ham min plan. Thomas havde været noget skeptisk, men havde til sidst indvilget med ordene ‘vi gør det sgu’. Jeg tror ikke han følte sig sikker på kvaliteten eller gennemtænkningen af planen.

Erfarent og med underspillet kendermine går vi igang med at smage. Der slubres og spyttes mere end i en fransk pornoproduktion. Alt imens drages vores blikke mod en ca halvanden meter høj marmorcylinder hvorpå endnu en cylinder af tykt glas er placeret. Fire bistert udseende italienske carabienieri med det der ligner skarpladte Beretta pistoler står vagt omkring cylinderen. Flere nysgerrige er allerede begyndt at flokkes omkring dem. Vi skimter i glascylinderen det der må være en flaske Antonio H Conte. Rygtet talte altså sandt…. fortsættes….

Tillukket af snot, enhver vinbloggers mareridt. Jeg er tilbage, ikke for fuld kraft, men når naturen nu engang har forsynet mig med et snudeskaft, der er en erfaren trøffelgris værdig, går det hele nok alligevel. Vi er i Frankrig hos Vignoble Reveille. Vinen er Franc Tireur og vi er mere præcist i Roussillonområdet. Det er Carignan. Og vist pænt gamle stokke af slagsen. Der er noget lækkert over ordet Carignan. Ligesom Mourvedre, det er også et fedt navn. Navnet Carmenere bryder jeg mig ikke om. Det er et dumt navn, synes jeg. Men her har vi altså at gøre med gamle stokke med Carignan. Og det er naturvin, så er det sagt for all you haters. Man kan godt dufte det er natur, men ikke “for meget”. Ud fra duften ved jeg hvad der venter og jeg glæder mig. Vinen fortæller mig hvad den er. Jeg kan mærke jeg ikke bliver skuffet. Efter en lang forkølelse er det her faktisk lige hvad jeg har lyst til. Noget rent og tørt. Der er bær i næsen, sådan henad de blå, noget røget og måske lidt grangrene, ikke fullblown grannåle men mere sådan lidt grenet. Noget lidt krydret. Det er frugtigt og tørt. I munden er der frugt, måske noget rød og blå frugt, en dejlig syre og tørre behagelige tanniner. Lyder måske lidt spinkelt men vinen er absolut ikke uden dybde. Det er simpelthen bare god læskende (skide naturvinsord) vin. Den flød ihvertfald nemt og behageligt ned i min sultne mave.

Forhandler: Fejøvin

Pris: Kan ikke huske det.

Hvis den her vin var en fodboldspiller: David Ginola