Ind i mørket.

Der er varmt i Rom i dag. Det er som om nogen har skruet på termostaten. Så fra at være behagelig, er varmen nu tæt og glødende. Cesare og jeg er lige blevet færdige med morgenmaden. Morgenmad i Rom er intet særligt, så en cappuccino og en croissant og vi er tilbage på farten. “Hvordan fik du egentlig kendskab til mordet så tidligt”? spørger jeg stille mens vi går igennem en smal stille gade, som på rolig romersk manér er begyndt at vågne op. Rød/gule Romaflag vejrer stadig stolt fra vinduerne. De anonyme afskallede facader forvandler sig en efter en til perler af butikker og restauranter. Cesare kigger undrende på mig “jamen politiet bruger mig ofte i de her sager. Du ved når der er religiøse aspekter eller lignede forbundet med forbrydelsen. Det er jo mit speciale”. Vi går et øjeblik i stilhed. “Selvfølgelig“, siger jeg. “Fair nok. Jeg prøver bare at forstå det her“. Vi går ned mod Cesares bil. Han skal tilbage på universitetet og undervise. “Jeg ringer til dig når jeg ved mere om hvem afdøde er. Det kan måske give os nogle flere ledetråde”, siger han og kaster sig ind i bilen og brager afsted i hans for mig nu velkendte lettere hasarderede kørestil.

Jeg går videre gennem byen. Jeg er forvirret. Jeg føler mig som en brik i et større spil. Som en bonde i et spil skak, hvor en udspekuleret konge eller dronning er klar til at ofre mig efter forgodtbefindende. Varmen generer mig. Jeg har svært ved at koncentrere mig. Jeg leder efter skygge. Jeg leder efter kølig vin. Jeg går forbi et skilt. Vinbar dall’altra parte cupo, står der. Jeg går ind ad døren. Ind i mørket. Ud af højttalerne strømmer tonerne af Madonnas Borderline… Borderline, Feels like I’m going to lose my mind. You just keep on pushing my love over the borderline..… Jeg er kommet til det rette sted. Masser af naturvin og så med Madonna i højttalerne. Meget funky. Jeg går op til baren, kigger mig lidt søgende omkring og spørger efter noget rødt køligt og sprødt. Bartenderen anbefaler et glas Rosso di Gaetano fra Le Coste. Jeg drikker. Vinen læsker min krop. Jeg har det meget bedre. Roen breder sig ud i mine mindste ekstremiteter.

Jeg falder i snak med bartenderen. Han hedder Giampiero Boniperto. Født og opvokset  på landet i det nordlige Lazio. Han fortæller han er opvokset på en gård hvor de primært dyrkede artiskokker og courgetter. Selv har han tidligere arbejdet som slagter, men ejer altså nu vinbaren her. Han taler meget stolt om Lazioregionen. Om mulighederne for at lave stor vin her. Hvordan steder som Piemonte og Toscana løber med al opmærksomheden. Om korruption. Han er meget passioneret. Det hele begynder faktisk at blive en smule anstrengende. Jeg er ikke i humør til passionerede mennesker lige nu. Heldigt bliver jeg reddet af min mobil, der ringer i min lomme. Jeg undskylder mig og går ud i solen. Varmen rammer mig som en mur. “Cesare her. Jeg har nyt. Den myrdede viser sig at være en Gianluca Vialli. Han var sådan lidt en semikendt forretningsmand oppe nordfra. Han ejede en del jord hernede i området”. Jeg siger tak og vender tilbage ind i mørket til min vin og min nye ven. “Endnu et glas af noget lækkert min ven og fortæl mig lidt om vindyrkning og jordbundsforhold her Lazioregionen“. Giampiero fortæller villigt og ud af højttalerne strømmer Madonnas kælne stemme...I made it through the wilderness. Somehow I made it through. Didn’t know how lost I was. Until I found you….fortsættes….

På domaine Karanika render Annette Van Kampen og Laurens Hartman rundt og laver vin. De er vist pænt glade for bobler, men den her er ikke med bobler. Men dem må jeg prøve en anden god gang. Vi er heller ikke i Østrig, selvom navnene klinger derhen ad. Vi er i Grækenland. Vi er i området Amyntaio i Makedonien i Nordgrækenland. Vi er i en gammel sandet søbund med høje sneklædte bjerge omkring, så ikke så meget Sunwing hotel over det. Vinen hedder Tevea Levea og er på Assyrtiko drue fra 2016. Vi er ude i noget økologisk/biodynamisk halløj. Vinen dufter af skal fra citrusfrugter, virkelig den der lidt olierede tørre intense citrusduft der kommer når man river skallen af en citrus. Lidt eksotisk frugtskal er der også. Munden er lidt mere fyldig end forventet, men den følges af en markant syre og en sådan lidt sjov blanding af honning sødme og noget knastør bitterhed.

Forhandler: Oinifilia

Pris: 139

Rating: 4,5/7

Hvis den her vin var en fodboldspiller: Domagoj Vida