The final problem.

Jeg er begyndt at grave et hul i haven. Det er to dage siden, at min nabo døde. For at få det hele lidt på afstand er jeg begyndt at grave. Det er dejligt at grave. Nærmest terapeutisk. Folk burde grave mere. Det ville helt sikkert afspejle sig positivt i stressstatistikkerne. Det siges, at op mod 12 procent af alle danskere oplever symptomer på alvorlig stress hver dag.

Jorden er godt nok ret hård på denne årstid, men med den rigtige spade går det alligevel. Jeg har købt en Gardena Terraline med spids ende. Den er formidabel til hård tung jord. Jeg er allerede nået dybt. Jeg ved endnu ikke hvad jeg skal bruge hullet til, en trampolin, et boblebad, måske noget helt tredie.

Optimismen bruser i mig. Livet er godt når man graver. Og jeg graver. Optimismen og fordybelsen bliver dog brudt af lyden af fodtrin og en skygge over mig ovenfor hullet. –forstyrrer jeg, lyder en stemme jeg kender. Jeg kigger op –jamen hej kriminalinspektør, hvad bringer dig på disse kanter?. Elegant springer jeg op på græsset og rækker min beskidte barkede næve frem, man bliver stærk og senet af at grave. Jeg er tilfreds med min krop.

Jeg har lige et par opfølgende spørgsmål med hensyn til mordet på din nabo, siger kriminalinspektøren mens han tørrer sine hænder i sin lækre Chesterfieldfrakke. En dejlig frakke. Jeg ønsker mig sådan en frakke. En rigtig James Bond frakke. Han er vist ikke vant til at blive beskidt, tænker jeg og smiler stille. –Jamen selvfølgelig, pick my brain som man siger... shoot.

Vi går ind i teltet og sætter os til rette med en kop dejlig kaffe. Jeg brygger min kaffe på min aeropress. En fremragende kaffebrygger til mit simple living. Kaffen er selvfølgelig økologisk Sidamo fra Etiopien. Tydelige noter af frugt og blomster og en markant syrlighed. Kaffe for kendere. Jeg tror kriminalinspektøren kan lide kaffen.

-Må jeg ikke have lov at starte?. Jeg ved jo godt hvorfor du er her, siger jeg og kigger insisterende på ham. Han nikker og jeg fortæller hele historien fra start til slut. Om hvor kompetent jeg har været, om at flytte ud i teltet, om at være inkompetent og fri, om en ultra kompetent nabo på den anden side af hækken, om angst, om stress, om irritation og om den endelige forløsning. Kriminalinspektøren ser roligt på mig uden at sige et ord. Det føles dejligt, at fortælle ham det hele, vi har et tillidsfuldt rum sammen. Det er næsten lige så dejligt, som at grave, men også kun næsten. Intet slår at grave.

Da jeg er færdig, siger han stille, at jeg har gjort noget, som ifølge dansk lovgivning må siges ikke at være helt lovligt. –ja vi må hellere tage på stationen, er det ikke sådan man gør?, siger jeg og rejser mig stille. Kriminalinspektøren rejser sig ligeledes. Han svajer lidt i det han rejser sig og griber desperat fat om stoleryggen. Han virker forvirret. –jeg har det underligt, fremstammer han. Han falder til jorden mens han mumler uforståeligt. Det ser klodset og ret morsomt ud. Jeg kan ikke undgå at grine lidt.

Jeg læner mig stille indover ham. –Sidamokaffe er ikke for alle, siger jeg. -det er stærke sager, syrligheden kan tage pippet fra de fleste. Forsigtigt trækker jeg Chesterfieldfrakken af ham. Han gør ingen modstand. –det er en flot frakke du har, den skulle nødigt blive beskidt. Jeg har selv ønsket mig sådan en længe, eller i hvert fald siden vi mødtes forleden…Jeg trækker omhyggeligt resten af tøjet af ham. Jeg tager også mit eget tøj af. Vi er begge helt nøgne nu. Det føles bedst på den måde. Mere lige. –skal vi ikke høre lidt musik?, siger jeg og finder Spotify på min mobil. –kan du lide Dodo and the Dodos? Jeg synes, at de er meget undervurderede. Deres bedste album er efter min mening Største hits fra 1995, klassikere som Sømand af verden, giv mig hvad du har, vågner i natten og min personlige favorit Bambi på glatis. Prøv lige at hør den start her..…..

Hey – uh huu, hey – uh huu,
heyy

Du ka’ tale i timevis,
men du må snakke med dig selv.
For du vil aldrig bli’ meget klogere
på, hvorfor jeg sagde farvel.

For du tror, jeg er din – heyy
Bambi på glatis – ahh
Jeg ved, jeg aldrig bli’r – heyy
en, du kan få fat i…….

Musikken lyder aldeles fremragende i min Marshall Stanmore Bluetooth speaker. Den gengiver især rockgenrens snerren på fin vis. Perfekt valg til Dodo and the Dodos. Jeg trækker kriminalinspektøren ud af teltet og op til kanten af hullet. Det går nemt. Han er ikke tung og jeg er senet og stærk. Han forsøger at tale, men ingen ord, kun underlige lyde kommer ud. Det er fjollet og faktisk lidt forstyrrende at høre på.

Kriminalinspektøren er træt nu og jeg triller ham uden problemer ned i hullet. Jeg vender rundt og griber fat i min Gardena Terraline spade og begynder at skovle jord. Jeg tror jeg vil købe et udendørs boblebad. Flere burde have et boblebad i haven. Boblebade er afstressende.

 

 

 

 

 

 

 

Reichsgraf von Kesselstatt i Mosel. Riesling. 2010. Gylden gylden gylden, morgentis som Gud havde tænkt det. Næsen er der helt bestemt, men alligevel en hvis overlegen tilbageholdende underspillethed. Jeg behøver ikke bevise noget for dig din trold, siger den. Pære, kvæde, lidt abrikos/eksotisk frugt. Ingen petroleum og det er faktisk befriende… Alt det går igen i munden sammen med en smule honning, en stadig spillevende syre trænger fint igennem. En underspillet, stringent og rank Riesling. Meget flot og sammenhængende vin.

Forhandler: Vinoble

Pris: 320kr

Rating: 5,5/7

Hvis den her vin var en fodboldspiller: Fritz Walter