Vingejst elsker Tyskland.

Danmarks måske mest kosmopolitiske vinblogger er ovenud lykkelig. Rasteplads Börde viste sig, at være den helt rigtige venue til afholdelse af det første Weindogging i Tyskland. Må jeg lige sige, de tyskere forstår at dogge. Man kunne foranledes til at tro, at fænomenet ikke er nyt på de egne.

Omtrent 10 kilometer inden Peugeot Partneren ramte Börde, så jeg pludselig i bakspejlet den let genkendelige grønne politibil fra det tyske Landespolizei. Med blink og kraftig gestikuleren blev jeg dirigeret ind til siden. ‘Åh nej, så er den gal igen‘, tænkte jeg straks. De mange ubehagelige minder fra Danmark, væltede i det øjeblik indover mig. Skulle det være slut endnu inden det begyndte. Det var en trist vinblogger, der rullede vinduet ned i Partneren.

Alle mine bange anelser blev dog straks gjort til skamme. Jeg kiggede op i de mildeste øjne, jeg nogensinde har haft fornøjelsen af, at fordybe mig i. Som at kaste blikket på Bodensøen på en vindstille dag i maj. ‘Guten tag Herr Vingejst. Mein nahme ist Kommisar Willy Kohl. Wir haben aus Sie erwartet’. Können wir Ihnen eskorte nach Börde geben?

På mit bedste tysk fik jeg fremstammet ‘Jamen alles klar Herr Kommisar’. Resten af turen var gerade aus med blink og sirene. De har nu stil de tyskere.

En propfyldt rasteplads mødte mig. Biler og leute så langt øjnene rakte. Først nu ved jeg sådan rigtigt, hvordan Piechnik, Frank og Bruun må have følt det, da de stod på Rådhuspladsen en sommerdag i juni 92. Som Freddie Mercurey i spidsen for Queen, skuende udover et propfyldt Wembley stadion ved Live Aid i 1985. Vingejst vingejst über alles’ rungede det da Partneren rullede ind på rastepladsen.

Ligeså fantastisk dette syn var, ligeså skræmmende og intimiderende var det også. Noget indeni forandrede mig for altid. Som det øjeblik da Jurij Gargarin så jorden fra rummet for allerførste gang, og indså hvor små og ubetydelige alle de, som ikke så dette syn i virkeligheden er.

Det var derfor en forløsning, da jeg blandt alle disse for mig ukendte ansigter, så to jeg kendte så godt. Anders på sin motorcykel, iført Schott Perfecto læderjakke, en flaske Malbec i den ene hånd og en Davida ninety two hjelm i den anden. Et ikoniske billede på linie med en ung Marlon Brando i filmen The Wild One. Oprørsk og sexet. Martin ved siden af, nyklippet, sort skjorte med stive flipper, mørke solbriller. Stramt som Daniel Craig i Casino Royale. Cigaret henkastet mellem pegefinger og langefinger på den ene hånd. En flaske magnum Cabernet Sauvignon mellem pegefinger og langefingerpå den anden. De har nu stil de drenge.

Jeg vil lade det være op til dig kære læser, selv at drømme dig til hvad der herefter skete. Som man siger ‘Was passiert in Börde, bleibt in Börde’

Vi er i Touraine i Loire. Le Sot de L’Ange, Caradhras 2014. Sådan en rigtig biodynamisk bandit. Cabernet Franc, Cot, Grolleau og Gamay. Vild vild næse. Alt muligt mærkeligt foregår, mørke frugter a la kirsebær og solbær/blåbær, tobak, krydderi, og noget Janis Robinson siger kendetegner Cabernet Franc fra Touraine. Det fnuller der ryger af når du spidser blyanter. En duft der er svær at blive klog på. Jeg er ikke ubetinget henført. I munden masser af blød lækker frugt som ganske hurtigt følges op af godt med syre og bitterhed. Det er et ordentligt samnenskudsgilde af indtryk det her. Jeg har enormt svært ved at placere den. Men det skal jeg nok heller ikke. Den vin er sin egen og det er vel godt nok.

Forhandler: Extrabrut

Pris: 105kr

Rating: aner det fucking fløjtene mig ikke. Gør dig dine egne erfaringer.