Når toilettanken i campingvognen skal tømmes.

Danmarks måske mest national geographic agtige vinblogger, er campist. Jeg er meget andet, der ligeledes ender på ist, men det gemmer vi til fremtidige indlæg. Der er saftige sager at glæde sig til.

Det meste ved campinglivet er ganske afstressende og ligetil, men som dagene går, sniger en særligt stressende tanke sig ind i mit hoved. ‘Toilettanken skal snart tømmes’.

Campister ved at toilettanken bør indeholde urin og kun urin, større efterladenskaber bør overlades helt og holdent til campingpladsens øvrige, mere moderne toiletfaciliteter. Med moderne tænker jeg kummer, hvor efterladenskaber ikke tager ophold i en plasticbeholder. De forsvinder, opløses. Jeg ønsker ikke, at forholde mig aktivt til mine biprodukter. Skyl det væk, som vinen skyller alle mine skyldfølelser og negative tankemønstre væk. Det har intet med mig at gøre.

Campingtoilettet har indikator. Indikatorer er stress. Indikatorer ændrer sig. Indikatorer flytter sig ikke til det bedre. Indikatorer varsler fejl, i værste fald katastrofer. Når alt ånder fred er en indikator grøn. Jeg kaster et skævt blik ned på indikatoren, drager et lettelsen suk, den er endnu grøn. Tanken er der dog straks ‘den bliver snart rød’.

Alle med blot en flig af teknisk snilde ved, at enhver ændring på en indikator fra grøn til rød, kræver handling. Mangel på handling er forbundet med katastrofer. Offentlig hån og udstillelse af mangel på forsyn og forberedelse.

Jeg ved hvilken handling, der kræves, og den er fyldt med angst og ubehag. Jeg vil ikke handle. Jeg gemmer mig. Jeg drikker vin. Vin fører til urin.

Jeg kan vælge kun at bruge campingpladsens toiletfaciliteter. Holde mit private toilet og min tank skinnende ren. Overlade rengøring af mine efterladenskaber til medarbejderne på pladsen. Det vil være det rigtige at gøre.

Men det sker, at urin kommer pludseligt og voldsomt. Det sker det kommer i regnvejr. Det sker det kommer i ly af natten. Toilettanken forbliver aldrig ren. Jeg kan udskyde handling, men ikke undgå den.

Først er indikatoren kun en anelse rød, ‘Der er tid endnu’. Lugt af ammoniak sniger sig ind i vognen. ‘Lad os se tiden an’. Snart er indikatoren mere rød end grøn og billeder af grumset gammel urin, der vælter udover kanter, skvulper, løber begynder at fylde mit hoved. Der er tid til handling. Det er uundgåeligt nu.

Campingvogne holder side om side og overfor. Toilettanken i aflåst rum på siden af vognen. Vendt mod de øvrige campister. De kigger, de følger med. ‘Nå nu skal han tømme toilettanken‘ tænker de, mens de skænker sig et glas vin fra boxen med zinfandel. Zinfandel fører til urin.

Toilettanken er en stor plasticbeholder, der trækkes ud, lidt som en af de tophemmelige bankbokse, som enhver lyssky rigmand eller agent med mellemrum frekventerer i sin ligeledes lyssky schweiziske bank. Jeg har set det på film. Designet og indholdet dog anerledes vil jeg tro. Situation heller ikke omgærdet af den samme optimisme og spændte forventning, som den jeg fornemmer udspiller sig i kælderen dybt under en bank i Schweiz.

Bedre stillede campister har toilettanke, der virker som en art trolleys. En tank med hjul og træk ud håndtag. Det er smart. Sådan en har jeg ikke. Min toilettank bæres i brysthøjde, vandret i to håndtag. Jeg koncentrer mig om ikke at snuble. Hvert skridt, hver lille ujævnhed er afgørende. Det skvulper meget. Det er tungt. Lidt urin er lidt tungt. Meget urin er meget tungt. Sådan er det.

Jeg har på forhånd orienteret mig om, hvor campingpladsen særligt indrettede rum til tømning og rengøring af toilettanke er placeret. Ruten er gennemgået minutiøst. Ethvert sving og ujævnhed memoreret. Jeg er velforberedt.

Mine arme er trætte når jeg når frem. Jeg åbner døren. Kigger rundt. Meget urin er hældt ud her. Mange succeser, men givet også mange fiaskoer. Jeg drejer hældetuden på toilettanken og skruer låget af. Vender den og lader liter efter liter af urin vælte ud i den specialindrettede kumme.

Jeg er forsigtig. For stor fart kan føre til uheld. Jeg ved det. Jeg har prøvet det. Lugten er ikke slem lige nu. Det går fint. Lugten kommer senere. Pludseligt. Med stor kraft. Det er en helt særlig lugt. Fermenteret urin. Lugten er der, og så er den væk. Tanken skyller jeg med rent vand. Det går rigtigt godt nu. Det værste, det svære, det skæbnesvangre øjeblik er overstået nu. Jeg ser fremad. Jeg går hjemad. Toilettanken er let at bære. Jeg svæver ubesværet over enhver ujævnhed. Se mig allesammen, derinde bag jeres plasticfortelte. Kig bare. En triumfator går iblandt jer.

Vingejst drikker vin. Tilbage hos Laurent Herlin i Loire. Har tidligere drukket hans Terre d’Adoption på Cabernet Franc. Nu er det Eclosion 2014 ligeledes på Cabernet Franc. Vinen er dybere og mørkere. Det er bio. Mørkerøde, blå og sorte bær, moden kirsebær, blåbær og solbær. Meget Cab Franc agtig der lissom. Cigaræsken, røg og peber. Dejlig dyb duft med et lille riv i næsen. I munden frugtig, ingen nævneværdig tannin men syren gør sit arbejde godt. Dejlig behagelig let drikkelig vin med dybde.

Forhandler: Extrabrut

Pris: 180kr

Rating: 5/7