Tror vi trænger til at danse på vulkaner.

 

Tilbage i 1970 sang legendariske Simon and Garfunkel om Sicilien og dets vine.

Sicily, you’re breaking my heart,
You’re shaking my confidence daily.
Oh Sicily, I’m down on my knees,
I’m begging you please to come home.

Danmarks måske mest kreative vinblogger, har tidligere haft bragende succes med at lave et dansksproget take på en udenlandsk klassiker. Så til glæde for alle I danskehedsliderlige typer. Værsgo.

Undertegnede kontaktede den kreative kraft i Simon and Garfunkel med et ønske om at omskrive ovenstående hit. Art Garfunkel var ikke sen til at ringe tilbage og give grønt lys. Teksten er indtil videre som følger:

Sicilien, du åbner dig op

Du får aldrig prop når du ældes

Åh Sicilien, jeg falder omkuld

Jeg bliver så fuld, kom nu hjem

Endnu et monsterhit fra DJ Vingejst. Hvem skal snart varme op for Hansi Hinterseer i Boxen?

Vi er på Sicilien. Forstår godt det område har været hot i en del år efterhånden. Er aldrig blevet skuffet med Nerello Mascalese drue der fra. Eneste anke er, at jeg utålmodige klovn, indimellem drikker disse lidt krasbørstige bæster for unge. At vente er ikke en dyd undertegnede vinblogger mestrer.

Vi er hos Alice Bonaccorsi, Azienda Agricola Valcerasa. Nær byen Randazzo, for de geografi interesserede. Etna Rosso 2011. 80% Nerello Mascalese, 20% Nerello Capuccio. 100% Økologisk guf. Vinen har lidt år på bagen, og byder på masser af frugt uden at have mistet sin kradse charme.

I duften godt med mørke skovbær, og anelse vanille. I munden igen godt med frugt. Meget rent, blødt og behageligt først. Syren bider hurtigt til inden tanniner overtager showet. Vinen sidder ganske længe i gummerne. SKØNT. Frugt, syre og tanniner, whats not to like. Ikke en bulderbasse men en stringent, ren, balanceret vin. It is all about balance.

Forhandler: Cibievini

Pris: 160kr

Rating: 5,5/7.