Jeg hader naturvinbønder

Så står den på naturvino igen igen. Remi Poujol fra Languedoc.. Le temps fait tout hedder den og den er fra 2014. Så endnu en vinfætter der bare lader stå til og så må vinen selv finde ud af resten… Og mage til arrogant navn på en vin, le temps fait tout, tid klarer det hele. Kan lige høre ham Remi. Jeg er så overskudsagtig en vinmager. Det eneste jeg gør, er at plukke lidt druer i min have, som jeg heller ikke rigtigt sådan bruger unødig tid på. Alle planterne, dyrene og insekterne klarer det for mig i en sådan nærmest symbiose med vinstokkene….Og bagefter putter jeg druerne i en balje sammen jeg har nede i kælderen og så klarer tiden det hele ” le temps fait tout”. Det giver bare vinene sådan en supervenlig drikbarhed og et superklart udtryk af terroir…

image

Jeg googlede Remi Poujol. Langhåret og fuldskæg….. For helvede da også…

Ok ret skal være ret. Jeg kender ikke manden og han har da sikkert også udfordringer og svære perioder i sit liv, nøjagtigt ligesom en tilfældig offentligt ansat socialarbejder har det. Det har garanteret ikke været billigt at omlægge vingården til bio. Så Remi har garanteret været nødt til at ringe til sin far mange gange. Der er jo også så megen virak og snobberi i den sydfranske vinbranche. Hvem ved, måske spiller han guitar i et rockband der hedder les naturals… Bare sådan for at komme lidt væk fra det hele.

Ja ja kan se det for mig, når han efter en koncert i Lyon sidder og smalltalker med nogle glade kvindelige koncertgæster backstage, mens han smasker en omgang pommes de terres lyonnaise i sig. Ja jeg har en lille vingård i Languedoc hvor jeg går og leger lidt med noget vin… Selvfølgelig med max fokus på bæredygtighed.. Jeg mener det er super vigtigt at den jord vi giver videre til næste generation er en glad jord. Den her lille planet vi kalder jorden er jo faktisk bare til låns når alt kommer til alt..Så vi skal passe godt på hende…. Hey ved du hvad, jeg tror faktisk jeg har et par flasker ude i tourbussen….. Jeg hader fandeme langskæggede naturvinbønder…

Neeeej øvsa da,  der viste misundelsens grimme ansigt sig vist. Remi er garanteret en pisse sød fyr. Hvorfor skulle han ikke være det.

Vinen er ihvertfald rigtig sådan tres bon… Lavet på carignan, grenache og syrah. Skønne saftig vin, der bider behageligt fra sig. Lavet på maceration carbonique som vist er noget med at tilsætte CO2 til hele druer. Som jeg forstår det bidrager den teknik til at gøre vinene lettere og mere drikbare i ellers meget varmt klima. Frugt og syre og tanninen er lige tilpas. Ganske let og elegant på en kølig måde. Den bliver hængende på den dejlige tørre måde som gør, at vinen aldrig bliver plump og kedelig. Den maceration teknik virker da vist.

Forhandler: Gladvin

Pris: 120kr….. Kanon pris

Rating: 5/7

.

Skriv et svar