Playlist to a murder. Endgame.

Sidste stop. Ringen slutter ‘Snart er vi sammen igen’, tænker jeg. ‘Alt skal nok blive godt‘. Jeg parkerer Renaulten. Tager billetten på passagersædet og begiver mig op mod indgangen. Det larmer. Musikken fra de mange scener irriterer mig allerede. Pigen ved indgangen er et kæmpe smil ‘Velkommen til smukfest Hr…‘. Hun er tydeligvis alt for ung og jeg er klart alt for gammel. ‘Tak‘, mumler jeg og smiler anstrengt. Inde på pladsen stiller jeg mig og betragter skuet i et par minutter. ‘Gud hvor er det dumt det her’. Langsomt bevæger jeg mig rundt. Jeg kan mærke jeg er glad. Jeg leder efter stedet. Min sidste destination. Slutningen. Freden.

Foran mig et telt. En bar. Et skilt. NaturvinBarPopUp. Jeg er fremme. Mit hjerte begynder at slå hurtigere. Det er tydeligvis et populært spot, som man siger. Jeg er lidt trykket. Det kan godt blive svært det her. Ved hjælp af snilde, høflighed og venlige puf arbejder jeg mig frem til baren. Jeg er ikke længere vant til det her. Denne hektiske jagt i baren. Kampen om opmærksomheden fra den uopnåelige gud af en bartender bag baren. Dette tåbelige menneske, som holder ens skæbne i hånden. Betjening eller vent.. Det er som livet, et udskillelsesræs. De svage må stå over.

Jeg er ligeglad. Jeg råber ‘Oy. Markus. Et glas af din vildeste most nu‘. Markus kigger forvirret på mig, men kommer hen imod mig og siger med begejstret mine. ‘Tjek lige det her ud. Det er så vildt. Jeg aner ikke engang hvad der er i, og det gør vinbonden vist heller ikke. Men det smager af bang bang…’.

Jeg nyder mit glas af ukendt druemost. Og må give Markus ret. Det smager faktisk af bang bang. Markus og de øvrige bartendere flyver rundt. Det er pop up. Det er natur og der er travlt. Jeg drikker et par glas mere. Jeg trækker tiden kan jeg mærke. Jeg ønsker det skal slutte, men frygter også lidt slutningen.

Jeg er forberedt. Jeg ved, at den tidligere fremgangsmåde vil være al for risikabel i denne situation. For mange mennesker og for få flugtmuligheder. Men jeg er forberedt. ‘Hey Markus, kom lige‘. Markus kommer frem mod mig. Jeg rækker hånden frem og siger. ‘Tak for god vin’. Markus udbryder et kort forbløffet av, da vi giver hånd til farvel. ‘Åh du blev vist stukket af noget‘, siger jeg henkastet. Inden Markus når at tænke videre, er jeg allerede på vej mod udgangen. Inde fra Bøgescenen hører jeg Peter A.G synge….Og så kan hunden lugte noget, den lugter undergang og farer. En giftig frø der spirer i en bunke døde harer…..

Udenfor stopper jeg kort. Trækker vejret dybt og går roligt mod Renaulten. Jeg kører væk. 10 minutter senere drejer jeg ind ad en lille skovvej. Slukker motoren. Åbner handskerummet og tager et lille pilleglas ud. Jeg drejer låget af og hælder indholdet ud i hånden. Jeg kigger ned i min hånd. Det ser uskyldigt ud men jeg ved bedre. Hånden op til munden. Lukker alle tanker ude. Sluger grådigt. Jeg lukker øjnene. Sætter mig til rette. ‘Nu ses vi snart min skat. Sammen igen. For evigt’……. Bag mine øjenlåg ser jeg for sidste gange det billede, som har hjemsøgt hvert minut af mit vågne liv. En bil i høj fart, et fodgængerfelt, pige og cykel. Lyden af glas og metal der splintres i tusind stykker……

Aftenens vin er fra Loire. Sancerre fra Domaine Fleuriet 2016. Skøn næse. Masser af frugt, hvid stenfrugt, perfekt modne, ikke hårde ikke mooshi…Der er krydderi bl.a noget ovre omkring estragon, og sikkert også andre. Lidt honning og hvide blomster er der også. Det er sådan en næse hvor man lige lukker øjnene i når snudeskaftet går ned i glasset. Sanselig. I munden igen godt med frugt på og en god lang syre coater tungen. Vinen har vist fået fad, men alt er i fuld balance. Simpelthen en dejlig vin at drikke

Forhandler: Fejøvin

Pris: aner det ikke men garanteret rimelig for jeg havde råd til den…

Hvis den her vin var en fodboldspiller: Emmanuel Petit. Sådan lidt fræk og lækker, men kan også være et dumt svin når det er nødvendigt…

Se mig jeg drak også lige lidt Beaucastel forleden… tog ingen noter. Men det smager bare nice…. Flashy yeah…