Dødsfald og onani.

Jeg har onaneret meget i dag. Otte gange og klokken er kun kvarter over 13. Det er for meget synes jeg, men jeg kan ikke lade være. Jeg er allerede begyndt at overveje gang nummer ni.

Min udlejer Kirsten Larsen er død. Jeg må indrømme jeg er voldsomt påvirket af hendes død på trods af, at jeg ikke har kendt hende så længe. Hun var et dejligt menneske. Så fuld af liv. Jeg har grædt meget, når jeg altså ikke lige har onaneret. Det er nu faktisk ikke helt korrekt, jeg har også grædt lidt, mens jeg onanerede. Mærkeligt nok er den kombination både fræk og stimulerende. Stærke følelser i et voldsomt spændingsfelt. Jeg kan li’ det.

Kirsten døde ikke det man sædvanligvis vil kalde en naturlig død. Hun ligger oppe i stuen. Der er meget blod. Jeg har ikke ringet efter nogen. Jeg burde vel ringe til politiet. Er det ikke det normale at gøre?.  Jeg overvejer lidt for og imod. Lige i øjeblikket hælder jeg mod imod.

Jeg har åbnet en flaske Giacomo Conterno Barolo Monfortino 2006. Prøver at få lidt samling på nerverne, som man siger. Den er fra Kirstens private vinsamling. Hun har, undskyld havde, en fantastisk samling. Hun viste mig den i går. ‘nok se ikke smage’, sagde hun. Jeg kan huske, at jeg blev lidt irriteret på hende lige der.

Min hjerne tænker mere klart nu. Barolo virker altid. Især dyr Barolo. Ingen behøver vel egentlig at vide det her. Så vidt jeg ved havde Kirsten hverken familie eller venner. Hun var vel egentlig lidt af en eneboer

Jeg er begyndt at holde så meget af huset. Der er muligheder i det her hus. Hvorfor ikke bare blive boende. Fortsætte som intet var hændt. No harm done. Ingen behøver vide noget.

Jeg så forleden, at der står en stor kummefryser i kælderen. Mit humør er vender. Jeg tror det bliver rigtigt godt det hele. Jeg tager sgu mig selv i at gå rundt og nynne tøsedrengene… Prøv at sig, du ka’ li’ mig
Og mer’ end kun med ord. Jeg er blevet skuffet et par gange. Ja, sig du ka’ li’ mig. Og sig det, så jeg tror. At det du vil mig, bli’r jeg ikke fanget i…….  

Hvor er det bare super vigtigt at tænke positivt. Jeg er jo som en glad lille Ole Henriksen nu. Jeg er begyndt at tænke i indretning. Tænk engang nu bor jeg på en eksklusiv adresse med egen dyb vinkælder. Jeg må finde på noget interessant med vinene. Jeg er så glad for min nye vinsamling. Den kan jeg godt være stolt af. Jeg er så glad. Jeg må snart invitere nogle gæster….. Niende gang i dag er på vej kan jeg mærke……

Vinen, som jeg ikke har billede af, er fra Kumpf et Meyer, Y A Plus Qu’A 2016. Vi er i Alsace. Druerne Sylvaner og Auxxerois. Der foregår en del på næsen. Ikke dragende, dybt og dyrt, mere sådan se mig jeg står her og flasher. Det er tits in your face. Ikke silicone, mere nogen der har set livet, men stadig har masser at byde på. Det er pære, orange, eksotisk frugt. Den er på en og samme tid tilbageholdende stringent og flabet frembrusende. Det går såmænd igen i munden, men på slut brager der citrus på tungen. Vi snakker bodytequila på Crazy Daisy i Viborg eller Holstebro back in the daisy…. altså uden saltet…I ved hvad jeg mener. Det er ganske godt det her,  men den citrus gør mig sgu lidt paf. Måske noget mad til vil gøre godt.

Forhandler: Extrabrut

Pris: 120kr

Rating: 5/7

Hvis den her vin var en fodboldspiller: Robert Prosinečki.