Jeg er flyttet hjemmefra.

Mit navn er Klaus Svanholm og jeg er flyttet hjemmefra. Det er en stor beslutning, det ved jeg. Min kone har været forstående under hele processen. Jeg tror hun tillægger det en art panikalder. Jeg tror det er noget andet. Det er ikke en permanent løsning. Det er midlertidigt. Det er af terapeutiske grunde kan man vel sige. Jeg lejer et værelse i kælderen hos Kirsten Larsen. Værelset er perfekt. 16m2 med tilhørende køkken og bad, som jeg deler med kun et andet værelse. I øjeblikket bor der ingen i værelset ved siden af, så jeg har det hele for mig selv. Jeg prøver dog meget bevidst kun at fylde to rækker i køleskabet. Så er der to rækker fri til den næste der flytter ind. Grøntsagsskuffen og den lille fryseboks i toppen må vi finde en ordning med. Det skal nok fungere. Det er jeg sikker på. Jeg har som først til mølle valgt de to øverste hylder i køleskabet. Det virker rimeligt nok, synes jeg.

Kirsten siger at værelset sikkert bliver lejet ud snart. Der er rift om lejeboligerne i de større studiebyer. Huset jeg bor i nu er en stor murermester villa på en stille lukket vej i den pæne del af byen. Haven er stor og mørk, omkranset af krogede gamle træer. Det er alt sammen meget lækkert på en, her er penge nok, laden stå til måde. Jeg har i mine 44 år aldrig drømt om, at jeg skulle komme til at bo på en byens fineste adresser.

Kirsten er eneste beboer i huset udover mig. Hun er enke. Hun har været gift i 43 år med en tandlæge. Kirsten fortalte mig det som noget af det første, da jeg mødte hende. Hendes afdøde mand var, ifølge hende selv, en intetsigende ligegyldig lille nar, som kneppede hver en kælling han snublede over. Han snublede vist tit. Også henover tandlægestolen en gang imellem. Men som hun sagde, et dejligt hus og en betragtelig arv var der da kommet ud af sliddet. Kirsten er befriende bramfri.

Jeg har indrettet mig enkelt i mit nye hjem. Overskueligt. Jeg har købt en 90er boksmadras med topmadras og et lille spisebord med to stole. Med mig hjemmefra har jeg lidt tøj, min mobil, en højttaler, 6flasker vin, Zalto glas og diverse småting. Jeg ligger på min seng. Hænderne foldet bag nakken. Jeg slipper et tilfreds suk. Det er mange år siden jeg sådan rigtigt har sukket på den måde. Min ene hånd rækker ud efter mit Zalto bourgogneglas på gulvet. Smagen af biodynamisk dyrket Xinomavro drue fra Naoussa i græsk Makedonien rammmer min mund og gummer. Det er læskende med behagelige tanniner. Min anden hånd finder vej ned i mine boxershorts. Jeg kan høre Kirsten trippe rundt ovenpå. Hun steger vist noget i køkkenet. Jeg synes det dufter af krebinetter…. fortsættes

Der er flere vine på spil idag. To faktisk. To røde fra Rioja. Marques de Riscal og Lopez de Heredia. Herederos del Marques de Riscal Reserva 2013 på 90% Tempranillo, 7% Graciano og 3% Mazuela og 24 måneder på amerikansk eg, byder på masser af primær moden frugt. Efterfulgt af træ og vanille. Lidt dild og sådan noget henad kokosmælk/karamelliseret kokosmælk er der også. Det er ikke komplekse noter men de er behagelige og i pæn balance. Det er frugt og fad. Man fornemmer lidt alkohol. Frugten går igen i munden, en lille velintegreret tannin og en pæn syre. Det hele er godt afstemt. Vellavet vin. Den spjætter ikke. Den vil ikke noget særligt. Det er ikke udfordrende eller komplekst. Det er måske lidt kedeligt. Men det er nu også ok lækkert.

Forhandler: Meny og mange andre

Pris:i Meny to for 200kr

Rating: 4/7. God sammenhæng mellem pris og kvalitet.

Lopez de Heredia Tondonia Reserva 2005 på 70% tempranillo, 20% garnacha og de sidste 10% udgøres af graciano og mazuela. Gæringen foregår på 130 år gamle egefade. Så godt med guf til vinen der. Oldschool style. I kan selv læse mere om vinhuset. Det er traditionelt med traditionelt på. Ganske fascinerende faktisk. Vinen er selvfølgelig falmet lidt i farven. I duften masser af moden frugt. Syltet frugt nærmest balsamisk. Fadet er der med vanillenoter. Fadet er godt integreret, ikke dominerende. Nærmest ingen tannin, men syren er stadig ret pæn. Faktiske holder syren vinen meget levende. Vinen har trods de tunge noter noget let over sig. Klassisk er det….Men er det nok?

Forhandler: flere men købt i Meny

Pris: 2 for 400kr

Rating: 5/7… mest fordi det er så satans klassisk.