Om vin og angst.

Danmarks måske mest tørstige vinblogger slukker tørsten med vin. Vine fra alle verdens hjørner og stokke. Dufter dem. Smager dem. Bedømmer dem. Dybe forunderlige dufte og smage, som aftenen igennem driller og udfordrer min hjerne. I en tilstand af fuldkommen zen. Alt er godt.

Dagen derpå er en ganske anden sag. Intens tomhed side om side med tankemylder. I kroppen en isnende intethed og kulde. I tankerne et mylder af destruktive tanker. “Noget er helt galt. Jeg ved noget er helt galt“. Kaskader af tanker, den ene afløsende den anden i en uendelig spiral af  opvisning i menneskelige fejl og nederlag. Jeg har allermest lyst til, at ringe til den lokale politistation og indrømme alle mine defekter. Dele alt med den første stemme i telefonen.

Angsten har i løbet af søvnens mangel på årvågenhed fundet vej fra bagerst i min hjernes krinkelkroge. Ligget på lur, ventet på rette øjeblik. Den overtager scenen. “Det er min tur nu”, siger den. “Du kender mig, du ved hvad jeg er og du kan intet gøre”.

Jeg kan med kognitiv trodsighed forsøge, at skubbe angsten væk, ignorere den. Undlade at fodre den. Men den er ligeglad nu. Den er stærk og den skal ikke fodres, den tager selv. Jeg kan kun vente og håbe. Min erfaring forsøger møjsommeligt med al sin logik. “Du ved jo hvad det her er. Det sker hver gang. Det er ikke ægte“. Og ja alt det ved jeg, men hvad nu hvis?

Dagen går. Det bliver bedre. Angsten trækker sig. Jeg ved ikke hvorfor, men det gør den. Jeg kan tænke klarere. Tilbage er kun udmattelsen. Den kan jeg håndtere. Jeg går i skuret. Jeg åbner vinkøleskabet. Jeg tager vin ud. Jeg åbner vin. Jeg dufter. Jeg smager. Alt er godt.

 

De vine jeg drak. Chenin Blanc fra Bertin-Delatte i Rablay-sur-Layon i Loire. L’Echalier 2015. Jeg drak den. Jeg forholdt mig ikke til den. Orkede ikke. Men jeg drak grådigt. Det var god Chenin Blanc. Gjorde mig ingen noter, men dem der var, var helt sikkert gode. Jeg vil ikke give den karakter, meen vi ville nok være deroppe af. Chenin fra Loire på den gode måde.

Forhandler: Extrabrut

Pris: 160kr

Rating: deroppe af

Hvis den her vin var en fodboldspiller: Alain Giresse

Jeg drak også Barbera fra Piemonte. Fra Tenuta Cucco 2014. I næsen røde syrligt syltede kirsebær, lidt jordbær og blå blomme. En anelse grønlig urteting. I munden vandet frugt med en charmerende særlig syrlighed. Barbera er jo intet tanninbæst, og det er der heller ikke på spil her. Jeg er generelt ikke til Barbera, men man skal passe på med absolutter, så jeg prøver indimellem. Jeg er ikke kæmpe fan, men jeg har fuld respekt for det den kan. Og især det den kan til prisen. Og den der kirsebærsyltede syrlighed er efter min mening vinens store force.

Forhandler: Carlo Merolli

Pris: kan ikke helt huske, noget 59/69kr

Rating: 4,5/7. Flot vin til prisen.

Hvis den her vin var en fodboldspiller: Pietro Vierchowod.

Between heaven and hell.

Danmarks måske mest big hits and bigger hair agtige vinblogger, har iført sig et par stramme hvide læderjeans, en sammenrullet sok i skridtet og ærmeløs t-shirt. Håret er crepet op, så det mest af alt ligner en kongepuddel på amfetamin. Eyelineren smurt på i tykke triste streger. The perfekt look.

Med mit nye band Flowers of the Iron Temple rammer vi sommerens musikfestivaler. Det bliver red, hot and heavy. Første track fra albummet Pleasure and Pain er en power ballad der indkapsler både vores  rå, hårde “I love you and leave you” agtige tilgang til kvinder. Men også vores sårbare følsomme side, understreget af triste hundeøjne, der i den følelsesladede musikvideo forklarer, at sådan må det være…. “I have to go babygirl. I’m a freebird. Stay strong…”.

Instrumental intro

Looking for some sweet love
I roam these streets at night
Praying for a prey
I long to hold you tight

In my mind you belong to me
Between the pleasure and the pain
If you want to run away again
I’ll make you stay in vain

Chorus:
Hungry for the night
Do you hear my call
Hungry for the night
At the devils ball
Hungry for the night
I will fly you away from here
Hungry for the night
I will make you disapear

On these hot summer nights
Under the neon lights above
I feel an urge building up
I listen to it call

I walk the streets alone at night
Life just keeps on passing by
I built a room just for you
Could we give it a try

Chorus

First guitar solo
Second guitar solo

Chorus……

En stærk tekst, der spiller på dobbeltheden i den seksuelle tiltrækning, magt, besiddertrang og jalousi.

Vinmæssigt er vi i Nord Rhone. Vincent Paris holder så vidt jeg ved primært til i Cornas. Denne bandit Syrah Selection fra 2014 er på ren Syrah. Måske er det mere en Crozes Hermitage, men jeg aner det faktisk ikke. Jeg er sgu egentlig også lidt ligeglad…. Jeg blev nysgerrig og undersøgte det nærmere. Etiketten siger Collines Rhodaniennes, og så er vi ude i en blanding af flere appelationer… Jamen det behøver jo ikke være dårligt, men ihvertfald billigere. I næsen masser af sort friskkværnet peber, skovbær af blandede røde og mørkere frugter, ikke de helt mørke. En snert af noget animalsk. Virker tør og struktureret i næsen. Jamen det gør den altså…I munden er der frugt, ikke en stor dyb indtagende frugt, men den er der dog. Eneste anke jeg har, den lidt tynde frugt. Omvendt synes jeg egentlig, at den er drikkeklar nu. Men den slags har jeg faktisk ikke nogen viden om, så Google jer til det andetsteds, eller smag selv. Det er strukturen af en middel syre og en sådan lille til mellem tannin, der holder skidtet interessant. Det er sådan en vin som imponerer, fordi det er muligt at lave god interessant vin til rimelige penge. Gik overmåde fint til grillet flanksteak og bearnaise smør. Et meget godt valg til sommerens grill extravaganca på gasweberen, hvis man ikke lige vil spendere på et dyrere alternativ. Dejligt at man kan få vin med struktur til under en 100 seddel.

Forhandler. Vist nok laudrup, men købt i salling til 2 for 150kr. Godt nok billigt for så meget vin.

Rating: 5,5/7