Året der gak.

Danmarks måske største vinblogger i året 2017 gør status. Hvad bragte året af store oplevelser og hvad ser vinoraklet Vingejst i flasken for 2018? ‘Jamen er det ikke lige tidligt nok, året er jo ikke omme endnu’, siger i nok ‘Nej det er faktisk egentlig ikke for tidligt, for jeg ved hvad jeg har tilbage i vinkøleskabet’,svarer jeg.

Året var knap begyndt før end en Sauvignon Blanc fra Loire ramte mig i snudeskaft og på mundtøj. Alexandre Bain, Pouilly-Fumé, Pierre Precieuse, var det årgang 2015 måske. Det var stor duft af hø, stikkelsbær, fersken og melon. Fylde og hvislende syre.

Jeg blev i Maj blæst omkuld af Franco Zanovello fra Sicilien. Vin på Frapatto og Petit Verdot. Elsker Frapatto færdig slut. Så fucking aromatisk. Oveni stramt og italiensk når det er bedst. Satans god vin. I juni gjorde Franco det igen, denne gang med Nerello Mascalese fra 2014. Vive Sicilia. Vive Franco. Glæder mig til at smage mere fra den kant.

Lækre rene Spätburgundere er det blevet til, og flere af slagsen. Blandt andet i august måned en fra Benedikt Baltes i Franken, årgang 2015. Rent og fejlfrit var det.

Min erindring vil også, at Piemonte gjorde sig gældende. Med Nebbiolo naturligvis, men glem nu ikke de øvrige frække druer fra Piemonte, som eksempelvis Fresia og Grignolino. Find dem, drik dem.

Andre interessante og for mig nye druer, som er røget min vej er Tai Rosso druen (er vist identisk med Grenache..) og Vitovska druen.

Hvad bringer 2018, Oh vise vinmand?.  Et dybt kig i magnumflasken….Jeg ser stadig masser af bio og natur, men de værste af slagsen er blevet sorteret fra. Jeg får klassiske vine. Klassisk er klassisk, fordi det er klassisk!!!. John..

I 2018 vil alle vine blive ratet som hidtil, men som et lille krydderi til feinsmeckerne vil jeg ydermere bringe et lille ‘hvis den her vin var en fodboldspiller, hvem ville den så være’? Og jeg tror jeg vil tyvstarte allerede i dag.

Dagens vin hører til klassikerne. Tysk Riesling fra S.A. Prüm. Muß ich mehr sagen?

S.A. Prüm Graacher Domprobst Riesling GG 2011 Trocken. Vi er i Mosel. Farven er gylden, men fuck det, for op af glasset vælder alskens gode sager. Eksotisk frugt, pære, petroleum, noget stenet henad skifer/flint hvad ved jeg, hårdt brunet brødskorpe eller noget velbagt kagebund. Der er en duft, som minder mig om en ret med torsk på brødcrouton med en dyb sauce/suppe/bisque ting nok lavet på musling, som jeg ofte fik på daværende restautant Mest i Aalborg.

Det er lækker og dyb riesling. I munden bred og fyldig frugt, tørt men fyldigt, kæmpe lang syre og afsluttende bitterhed. Elsker fandeme go riesling. Prisen er vist omkring 280kr. Ja det er en slags penge, men det er en total billig måde at smage stor vin på. Så aromatisk, så skarpt, så præcist og så stort.

Forhandler: Sigurd Müller

Pris: ca 280kr

Rating:  6/7

Hvis den her vin var en fodboldspiller: Klaus Augenthaler.

Vinblogger endte på hospitalet efter farlig leg med vinflaske. Nu advarer han andre bloggere.

Danmarks måske mest eksperimenterende vinblogger oplevede for nyligt noget ekstremt pinligt og smertefuldt. Under en improviseret smagning af oversøisk Pinot Noir blev der på et tidspunkt eksperimenteret med en uåbnet flaske Paul Lato Matinee Pinot Noir Magnum 2015. Nu kommer Vingejst med et opråb til alle andre vinbloggere ‘Pas på når i stikker magnumflasker op i numsen – det er ikke altid en fornøjelse.

Uheldet skete under en helt normal vertikalsmagning af Pinot Noir med særligt fokus på Californien. Jeg har i min egenskab af fine wine connaiseur altid bestræbt mig på, at mine smagninger skal give gæsterne en særlig oplevelse af vinenes væsen. At vin er mere end blot et landbrugsprodukt. Mere end en frikadelleskubber. Det er et unikt produkt der pirrer vores sanser. Taler til de dybeste inderste følelser i os.

Det er ingen hemmelighed for dem der kender mig, at jeg nærer en dyb kærlighed til Pinot Noir. Denne skrøbelige og alligevel stædige drue. Forførende, dragende, legesyg og besværlig. Besidder fantastiske egenskaber til at henrykke, men også evnen til at skuffe og svigte. Alt dette forsøger jeg, på mine smagninger at fremstille i en fysisk demonstration på min egen krop, i et møde mellem krop og vin. Man kan sige jeg bruger kroppen som formidler, min krop som kulisse og vinen som rekvisit. Vinbloggernes Dario Fo om man vil.

Det var under netop denne seance, at det gik helt galt. Jeg har tidligere uden problemer fremvist det med diverse flasker af både europæisk og oversøisk Pinot Noir, men i min ophidselse havde jeg denne gang grebet ud efter det, der viste sig at være en magnumflaske. Måske netop på grund af at være udemærket lubriceret i rectum, opdager jeg for sent, at flasken er halvvejs introduceret i det som vel på jævnt dansk må kaldes min røv.

Heldigvis var flere af deltagerne hurtige til at få lagt mig i aflåst sideleje. Men trods flere forgæves forsøg, rokkede flasken sig ikke en tomme. Det var først da byens landmand hentede sin Massey Ferguson MF 8700 og et slæbetov, at det lykkedes at vriste vinen fri.

Smagningen blev herefter straks genoptaget. Alle vine blev smagt, vurderet og diskuteret livligt. Deltagerne havde inden smagningen fået udleveret et skema til noter og rating af de smagte vine. Generelt viste vinene et tårnhøjt kvalitetsniveau. Det var vine fulde af kompleksitet og personlighed. Aftenens klare vinder med kolosale 97/100 point blev Hirsch Reserve Pinot Noir 2014 , tæt fulgt med 96/100 point af Paul Latos Matinee Pinot Noir 2015.

Mille 1 Rebo igt 2015 fra Pratello i Veneto. Det er øko.  druen ebo er en klon mellem merlot og teroldego. Mørk med nærmest lilla skær. I duften får jeg totalt blomme i Madeira. Jeg fucking elsker blomme i Madeira. Oveni i det noget velkendt italiensk tørstof. Den har det der italienske touch. Mere er der egentlig ikke at komme efter i næsen. I munden godt med behagelig frugt, noget velintegreret tannin. Den er dog ikke fremherskende. Syren derimod er pænt stor og virkelig lækker. Det er ikke super duper aromatisk. Det er ikke komplekst i mundtøjet. Men det er lækkert at drikke. Som måske verdens største Heavy metal band Dizzy Miss Lizzy skriver: I mean one guitar a bass and a drummer that’s really all it takes….. Sådan er den her vin. Lækkert nok, men nogen kæmpe oplevelse er det ikke. Jeg er usikker på prisen, men måske Meny sælger den til under en hundrede kroner seddel, og sikkert billigere ved køb af to styk. Så ikke så dumt endda.

forhandler: ved ikke, men Meny sælger den muligvis

Pris: under 100kr håber jeg

Rating: ved jeg sgu ikke. Den er selvfølgelig ikke stor, men ægte på en eller anden måde 4/7.

 

Danskerne er vilde med Vingejst: ‘En helt igennem skøn mand’.

Danmarks måske bedste vinblogger er ikke uden fejl. Jeg har lånt fra børnenes sparegris for at købe vin, jeg har på det groveste udnyttet børnene som billig arbejdskraft, ublu og uden tanke brugt min charme på det modsatte køn, jeg har hustlet, spillet tosset, snydt jer ja og skammet mig, stjålet af jeres vin, i ved besked. Åh yeah…Uh ah di a ba ba be di åh.

Alt dette og mere til har givet mig et blakket ry i den offentlige mening. Faktisk viser en fuld Gallop undersøgelse fra 2016, at hele 99,7% af danskerne på det tidspunkt havde en overvejende negativ holdning til personen Vingejst.

Meget tyder dog nu på, at folkestemningen er vendt. Et tårevædet interview i bedste sendetid, viste en anden side af mennesket Vingejst. En ærlig, ægte og sårbar mand. Ikke siden en vis Flemming Povlsen i sommeren 92, er så meget gråd og snot løbet over skærmen til de små danske hjem.

Reaktionerne er overvældende. Årene med hån og latterliggørelse virker glemte. Her er blot nogle af de mange positive tilkendegivelser på de sociale medier umiddelbart efter interviewet var løbet over skærmen:

Peter Jensen: simpelthen så dejligt at se det. Du er en gave til vinverdenen. Held og lykke og glædelig jul skal det lyde herfra

Lars Kofod: syntes egentlig at Vingejst var en idiot, men har fuldstændigt ændret holdning nu. Undskyld.

Laila Lüders: du har altid været min favorit vinblogger. Drop nu alle de der negative kommentatorerne. Drop the haters. C the good in us all.

Karsten Schnellhardt: du er bare så dygtig.

Klaus K: du gør mere for Danmark end nogen af de der politiker snyltere. ægte danske værdier.

 

Negre de Negres fra Portal del Priorat i Spanien. 2015. Druerne er Carignan, Grenache og noget Syrah og måske mm. Økologisk. I duften noget kød, røg og godt med frugt, tørrede røde bær, brombær, blåbær, solbær. Sådan lidt syltede bær/romtopf agtig. Lidt varme krydderier. Stor frugt i munden, medium tannin og en pæn syre. Syren holder den store frugt flot i snor. Det er følelsen af stor vin. Mørkt, tung frugt og tilpas syre og tannin. Philipson sælger årgang 2014 til 199 ved 12stk. Det er alt i alt en skøn vin at drikke. Man kommer lidt med det der salige suk, mens man tænker det er sgu okay det her. Nu passer året ikke med den Philipson sælger, men en pris omkring 200kr er absolut rimelig og giver en rating omkring de 5/7. Men købe 12 stk!!, så meget gider jeg sgu ikke drikke af den. Hader fandeme de der 12 flasker tilbud. Jeg er sgu da ikke Rockefeller…

Nickolaihof fra Østrig. Nærmere bestemt Wachau. Druen er Grüner Veltliner, året 2015. Det er iøvrigt Østrigs ældste vinbrug. Så kan man lige flashe den viden. Uha fine sager. De dyrker biodynamisk. Let gylden og tåget er vinen, ikke meget ulig undertegnede. Formentligt ufiltreret. Igen ikke ulig… I næsen foregår lidt af hvert… Igen….STOP. Jeg noterer mig, stødte gule æbler med brune pletter… Ja nemlig ja. Noget grønt som agurk, grønne hårde pærer, sten og vi snakker sådan nogle helt almindelige sten vi finder hvor som helst… Måske en anelse revet limeskal, hvid stenfrugt og hvide blomster. I munden fyldig sådan mediumagtig frugt med en medium syre, som hænger længe, med et lille svirp af noget saltet på slut. Det er lækker nok vin, jeg bliver altså bare ikke blæst helt omkuld af den. Bliver sgu ærligt talt en anelse kedelig. God vin jo jo da, men den vil på en eller anden måde for meget og for lidt på samme tid. Det bliver lidt anonymt. Forudsigeligt. Jeg savner noget spjæt og pjank. Og med en pris omkring de 170kr, så er far en anelse skuffet. Duften er dog ret fed.

Forhandler: Sigurd Müller

Pris: ca 170kr

Rating: 4,5/7

10 Things that make Vingejst go….hmm…


Danmarks måske mest skeptiske vinblogger forventer altid det værste af verden omkring mig. Herunder følger 10 eksempler på noget, som kan få en til at tænke…hmm…

-Vintilbud i supermarkedet. Barolo før pris 299 kr. Nu 139kr

-6 flasker 199kr. Spar 280kr.

-Tjeneren på restauranten ” kunne i tænke jer, at starte med et glas Cremant?”

-94 point af Luca Maroni

-“En rigtig Amarone killer”

-658 DKK (v 1stk) 494 DKK (v 12stk)

-Når en hipster vintjener på sit flotteste Københavnsk siger: “Vinmageren Jean Louis er en lidt lukket sky person, men faktisk rigtig flink når man lærer ham at kende. Han tror fuldt ud på, at vinen skaber sig selv i marken i pagt med naturen og dyrene omkring sig. Det er levende autentisk vin. Ingen giftig svovl og temperaturkontrol. Det er skøn drikkevenlig saft”. Jean Louis er iøvrigt gået hele vejen herop fra Loire med vinen i sin vadsæk. Han afleverer først vinen til os, når han mærker at hun (vinen) er klar. Sidst boede han her i restauranten i 14 dage, inden han var klar til at sige farvel til flaskerne….. Osv osv osv….

-Alsidig vin.

-Fyldig vin der passer godt til pastaretter, grillet rødt kød og modne oste.

-Husets rødvin.

 

Barolo fra Cascina Cucco, Cerrati 2010. Farven har udviklet en del orange/brune nuancer. Ganske frugtig i næsen med modne kirsebær og lidt sveske/figen. Tørt træ. I mindre grad også noget anis, karamel og sød tobak. Der er ganske givet masser af andre noter på spil, men disse var dem jeg lige noterede mig. I munden igen frugtig. Tanninen er medium og godt integreret. Syren er over middel og hænger ved længe i munden. Efter min smag virker vinen dejlig drikkeklar nu, men det er måske smag og behag. Jeg synes dybden fra frugten sammen med de mere typiske nebbiolo noter, samt behagelig tannin og rensende syre, alt i alt gør det til en dejlig Barolo oplevelse. Go pris for stor Barolo ovenikøbet er jo heller ikke så dårligt. Kan ikke huske prisen, men mener det var under 200kr… Og det er billigt.

Forhandler: Carlo Merolli

Pris: Billig for god Barolo

Rating: 5,5/7 med pil op (argh, som en ubeslutsom gymnasielærer). Men det er sgu fedt, at alle uanset tyngden af ens “pung” kan få fingre i god klassisk Barolo

Travaglini, Gattinara 2012. Nebbiolo drue. Lys, let orange med begyndende brunligt skær. I næsen rød frugt, læder og tobak. Efter tid i karaffel bliver frugten en anelse dybere måske, men ikke helt alligevel. I munden først blød frugt efterfulgt af den typiske velkendte nebbiolo syre og tannin blæs. Virker meget ren, klare noter af frugt læder og tobak. Jeg kan egentlig godt lide, at den er så klar i sit udtryk. Måske en anelse ubalanceret, men det har også sin charme. Virker dog ret endimensionel. Der er noget over først at få ren blød frugt, for så at blive straffet lidt af en stor syre og Tannin. Men der er måske i virkeligheden ikke mere end det. Baroloen ovenfor er mere kompleks og dyb, mens denne spiller på færre tangenter i sit udtryk. Hvis man altså behøver at sammenligne.

Forhandler: min lokale vinmand

Pris: 219kr

Rating: 4/7