Om at bo med en ko.

Danmarks måske mest dyrevenlige vinblogger er glad for dyr. Trofaste læsere vil vide, at omgang med dyr falder mig ganske naturligt. Det forholder sig således, at jeg bor med en ko, eller nærmere bestemt en kalv. Hvordan jeg er kommet til, at dele bord og seng med et ungt tamkvæg er lidt af en gåde for mig. Det skete bare.

Indtil en lørdag for ikke længe siden, tror jeg mit liv lignede de fleste andre mænds liv. Stå op, gå på job, komme hjem, drikke vin, falde i søvn på sofaen. Men den her lørdag ændrede mit liv sig. Jeg ønskede ikke ændringer. Ændringer er ubehagelige. Jeg var udemærket tilfreds med mit liv, og havde på ingen måde sat næsen op efter flere input, og slet ikke mere ansvar. Dagene gik som de skulle, en efter en, og det må alligevel være det vigtigste. Det er godt med orden i sagerne.

Jeg var om morgenen gået i køkkenet efter min økologiske sødmælk. Det gør jeg hver morgen. Indtag af naturvin, kan undertiden godt medføre ubehagelige sure opstød. Mælk er bedst mod sure opstød. Jeg drikker helst sødmælk fra Thise mejeri. Jeg har prøvet dem alle, men den fra Thise er klart bedst mod sure opstød.

Først lagde jeg ikke mærke til den. Jeg havde måske nok noteret mig, at noget var anerledes, men jeg tænkte ikke nærmere over det. Det var hjælpeløsheden der gjorde det. Det var det jeg først så. Store dybe øjne af hjælpeløshed. Der var vakt noget i mig. Jeg kunne straks mærke det. Noget nyt. En følelse er der nogen der kalder det. Jeg er ikke god til det med følelser, men jeg er nu alligevel ret sikker på, at det her var sådan en.

Den stod der bare, sådan lidt usikkert på sine fire slanke ben, lige der på mit nylagte Montana flisegulv fra Bauhaus. Fliserne havde kostet 210kr kvadratmeteren, så det var ikke noget helt billigt gulv. Det var blevet et rigtigt dejligt gulv, synes jeg. Og med de nye armaturer i børstet stål fra Grohe, havde jeg alt i alt fået lidt af et drømmekøkken. Jeg holder af ordet drømmekøkken. Jeg drømmer meget og køkkener er jo bare alletiders. Ordet samtalekøkken bryder jeg mig i mindre grad om.

Den stod der. Kiggede. Det var som om den ville sige noget, men det gjorde den ikke. Den var nok genert. Måske ledte den efter noget. Jeg åbnede skabet ind til morgenmadsprodukterne. Jeg holder meget af morgenmadsprodukter. Jeg vælger altid de kartoner med de flotteste billeder på. Kellogs Coco Pops, Frosties, Guldkorn og min favorit Rice Crispies. Man kan også købe nogle kartoner med billeder fra populære film. Jeg har på fornemmelsen, at de putter det samme indeni. Forvirrende synes jeg. Jeg bryder mig slet ikke om det. De burde ikke lave dem. Det skrev jeg også til firmaet i en mail på min computer. De svarede, at de var glade for min interesse i deres produkter. Jeg tvivler på, at jeg er den eneste, der har skrevet til dem om det. Så nu må jeg bare vente og se tiden an.

Jeg lavede en skål guldkorn til Christina, ja det valgte jeg ret hurtigt, at hun skulle hedde. Det er et pænt navn til en kalv, synes jeg. Selv spiste jeg en skål Rice Krispies. Det var en dejlig morgen. Der blev ikke snakket så meget. Bagefter gik  vi en tur i byen. Om aftenen hyggede vi på sofaen og så min yndlingsfilm, Barndommens gade. Den syntes vi begge var rigtig sjov. Jeg tror også det er Christinas yndlingsfilm nu.

Christina er også blevet glad for vin. Hun løsner helt op når hun får lidt vin. Vi ligner hinanden meget på den måde. Vi er begyndt, at blinde vin. Altså blindsmage vine. Jeg gjorde det selv nogle gange tidligere, men jeg må indrømme det er blevet sjovere nu vi er to. Vi skiftes til at udfordre hinanden. Sidst havde Christina valgt en flaske Syrah fra NordRhone. Jeg gættede på det var en tysk Spätburgunder. Det grinede vi meget af.

Jeg tror jeg vælger den her til næste gang. Den gætter hun aldrig.

Meloni Vino ‘Terreforru’ Cannonau di Sardegna. 2013. Økologisk på 100% Cannonnau aka Grenache. Granatrød ugennemsigtig vin. Altså noget grumset halløj. Den trækker 13,5 alkohol. I næsen masser af bær, blå bær, røde bær og noget henad syrlige syltede kirsebær. Et bærhav?spørger du nysgerrigt… Nej det er måske store ord, svarer Vingejst. Krydderiblanding sådan lidt over i en krydderistand i Tunesien. I ved hvilken jeg tænker på. Sød tobak er der også. Det blæser ikke op af glasset, men det er altsammen moderat tilstede. I munden de syrlige syltede kirsebær og blå og lidt rød frugt. Ikke varm dyb frugt, mere sådan lidt et vandet blåbær og en lige nøjagtig moden blå blomme. Tanninen er sådan henad medium, men absolut tilstede og syren er medium til syrlig. Pæn længde. En vellavet og balanceret vin. Personligt er det ikke en vin jeg falder pladask for, men det er ok god vin. Supermarco sælger 2012 til 89kr. Hvis vi tager udgangspunkt i den pris er ratingen 4,5/7. Fordi den er vellavet.

Vinbloggers børns sparepenge sporløst forsvundet. Da familien satte overvågningskameraer op, blev de forfærdede.

Danmarks måske bedste vinbloggers børn, havde ihærdigt og med stort gå på mod gennem hele året spinket og sparet deres velfortjente lommepenge. Penge tjent ved at hente vin, åbne vin, skylle glas, hjælpe far i seng og andre helt normale små dagligdags opgaver, i en helt normal dansk husholdning. Arbejdsopgaver som skulle være med til at forme børnenes forståelse af glæden ved den surt tjente mønt.

Til familiens store overraskelse blev sparegrisen aldrig fyldt. Den blev tværtimod mere og mere slunken. Den længe ventede tur til Toys R Us, gentagne gange udskudt.

Moderen i familien, Fru Vingejst, havde længe båret på en nagende grum mistanke til et af familiens medlemmer. Af selvsamme årsag, valgte hun på eget initiativ at installere overvågning på børnenes værelser.

Overvågningsvideoen viste med al tydelighed, den chokerende sandhed. Faderen i familien, viste tydelige symptomer på den yderst sjældne sygdom, sonnambulisme, også kaldet søvngængeri.

Videoens dårligt opløste sort/hvide billeder, afslørede en fedladen bleg mandsperson, kun iført hvide Patrick strømper.  I de små nattetimer, stavrende rundt på børnenes værelser. En hånd begravet i sparegrisen, en hånd om noget stort og langt, en flaske naturvin på Gamay fra Loire.

På billederne ser man tydeligt faderen overhælde sig med mønter, alt imens han lystigt bæller sin Gamay, skrålende teksten fra Lady Gagas hit Born this way…. Don’t hide yourself in regret. Just love yourself and you’re set. I’m on the right track, baby. I was born this way... I skæret fra en IPad, ses han med et vildt jagende blik i øjnene, klikkende rundt på diverse vinimportørers hjemmesider. Klik, klik, klik, læg i kurv, gå til betaling.

I lyset af, at faderen lider af en særdeles sjælden sygdom, har han selvfølgelig været helt og aldeles uvidende om de ting han har foretaget sig i løbet af natten. Familien er naturligvis samlet om faderen i denne svære stund. Børnene siger samstemmende ‘vi skal nok hente mere vin til far, han fortjener det’. 

For at skabe opmærksomhed omkring lidelsen, har familien valgt at lægge videoen op på flere sociale medier. Videoen er allerede nu delt mere end 3 millioner gange på Facebook. Især faderen er benovet, men også glad for den store opmærksomhed, der er kommet omkring hans person.

Opmumtringer strømmer ind på de sociale medier, ‘Godt gået’, ‘du er en inspiration’, endelig en der bryder tabuet’, ‘et forbillede for alle fædre’, ‘we are all born this way’. 

Hvad bliver det næste?. Interview i Go’ aften Danmark, en samtalebog med Svend Brinkmann, et teaterstykke sat op af Jon Stephensen eller en film af Susanne Bier med Leonardo di C i hovedrollen. The Sky is the limit.

I’d rather be lucky than good.

Weingut Abril fra Baden i Tyskland. Spätburgunder edition Johannes 2014, økologisk. Vinen ægger allerede i flasken, hvor den lyse most spiller op. Såååå lyst og dragende. Næsen er umiddelbart ikke voldsom. Lidt røde bær, lidt røg og lidt flæsk. En meget underspillet næse. Men egentligt også behageligt, at vi ikke er ude i krudt som var det nytår og flæsk som var jeg lige trådt ind ad døren hos min lokale kødpusher. I munden blød rund rød frugt. Ingen særlig tannin men en ganske stor syre. Virker lidt alkoholisk. Trækker 14%. En vin der hurtigt vinder på faktisk at være ganske underspillet og tilbagetrukket. Det er god balanceret Spätburgunder, som dog indeholder en vis dybde og kompleksitet. Købt på ferie så derfor ingen yderligere rating. Visse af vinene fra Abril forhandles af Kjær og Sommerfeldt.

Aquila del Torre, Friuli colli orientali doc, Refosco 2011. 100% Refosco drue. Økologisk. Refosco druen er en lokal sort i Friuli og vist også omegnen. Ja ok, er den så egentlig lokal?. Er så vidt jeg ved i familie med Teroldego og Lagrein. Vinen er mørk. Som de siger i den fremragende podcast blindsmagerne ‘jeg kan bare overhovedet ikke se stilken’. Ok måske siger de det ikke helt sådan. I næsen masser af mørke bær. Tydelig lakrids og noget karamel. Meget koncentreret næse. I munden igen masser af mørk frugt og lakrids. Lakridsen er den lille frække der fra metaldåsen. Lang eftersmag af frugt og syre. Tanninerne virker bløde og velintegrerede. Vinen kunne lyde tung, men den er faktisk ganske behagelig med en vis kølighed. Købt på ferie, men vinene forhandles herhjemme af genereux.dk og går til 170kr flasken.

Brune øjne, en våd ru tunge og en fed power ballad.

Danmarks måske mest fordomsfri vinblogger vil tale lidt om fordybelse og hengivelse. At give sig hen til et andet væsen. Tiltrækningen af ikke menneskelige dyr. Samkvem mellem menneske og dyr, zoofili, sodomi, dyresex, i juridisk term crimen bestialis. Samkvem af denne art mellem menneske og dyr, ved lov ulovliggjort i 2015.

Dette indlæg skal ikke forståes som en uenighed i denne lov, ej heller en opfordring til at bryde samme. Men som opvokset på landet, vil jeg gerne sætte lidt fokus på kipkalven. At svømme hen i store brune øjne, at mærke en stor våd ru, ivrigt suttende tunge.

Intet kan vel bedre indkapsle essensen af den følelse, end en überfed power ballad. Hvem husker ikke Heart med Alone eller Foreigner med I wanna know what love is. Nu vil i også kende Vingejst med nummeret Tonight.

(Instrumentalt klaverstykke intro..)

I see you standing in the field
Wonder what is on your mind
Thinking about taking you home
Showing you a real good time
At night I will tie you up
Find a chair to raise me up
Go on till you say stop
Tonight.

I want to touch your big red lips
This waiting driving me insane
Longing to hold you tight
No one in here is to blame
I can hear your call
Afraid I might fall
I will give you all
Tonight

(Omkvæd)

Tonight our love will grow strong
A love so special can’t be so wrong
Tonight I’ll show you the beast in me
Fullfill our every fantasy.

(virkelig fed guitarsolo)

So many days in tears and pain
But i never really cared to see
The dirty secret within me
How can we be high and free
Our love is no crime
No judge can give us time
Prison and or fine
Tonight.

(Omkvæd og guitar outro).

Puha. En stærk tekst med et stærkt budskab. Love is blind.

Domaine de Majas, Cotes Catalanes Rouge 2014. Vi er i Languedoc-Roussilon. 50%Grenache 50%Carignan. Biodynamisk. På cement og stål. Ingen fad. Læder, godt med blåbær og lidt kirsebær i næsen. Tørt og rustikt. I munden en behagelig blød frugt som slutter med en dejligt balanceret tannin og syre. En virkelig balanceret skøn vin. Meget præcis vin hvor saft, kraft, kølighed og elegance går hånd i hånd.

Forhandler: bla Vinova

Pris: 120kr

Rating:5/7

Weinreich fra Rheinhessen, økologisk. 100% Spätburgunder. 2013. Lige kold nok fra køleskabet tænkte jeg, nå endnu en grønt urtet stilket spätburgunder ting fra Tyskland. Efter tid og varme gav den dog mere gas. Dybere, en dragende duft. Masser af bær sammen med noget, som jeg med min manglende referenceramme kun kan beskrive som ensilage. Altså noget grønt/græs gæret. Dybt og godt. I munden masser af rød frugt og dejlig pæn lang syre. Med en pris på 205kr kan man velsagtens godt forvente et eller andet. Bliver det indfriet? I første hug kan man foranlediges til at sige nej, men lidt tid i selskab med vinen og den vokser ligeså stille ind under huden. Det er vel bare pissegodt underspillet Spätburgunder. Jeg holder af underspillet.

Forhandler: Extrabrut

Pris: 205kr

Rating 4,5/7