Danmarks måske mest dyrevenlige vinblogger er glad for dyr. Trofaste læsere vil vide, at omgang med dyr falder mig ganske naturligt. Det forholder sig således, at jeg bor med en ko, eller nærmere bestemt en kalv. Hvordan jeg er kommet til, at dele bord og seng med et ungt tamkvæg er lidt af en gåde for mig. Det skete bare.
Indtil en lørdag for ikke længe siden, tror jeg mit liv lignede de fleste andre mænds liv. Stå op, gå på job, komme hjem, drikke vin, falde i søvn på sofaen. Men den her lørdag ændrede mit liv sig. Jeg ønskede ikke ændringer. Ændringer er ubehagelige. Jeg var udemærket tilfreds med mit liv, og havde på ingen måde sat næsen op efter flere input, og slet ikke mere ansvar. Dagene gik som de skulle, en efter en, og det må alligevel være det vigtigste. Det er godt med orden i sagerne.
Jeg var om morgenen gået i køkkenet efter min økologiske sødmælk. Det gør jeg hver morgen. Indtag af naturvin, kan undertiden godt medføre ubehagelige sure opstød. Mælk er bedst mod sure opstød. Jeg drikker helst sødmælk fra Thise mejeri. Jeg har prøvet dem alle, men den fra Thise er klart bedst mod sure opstød.
Først lagde jeg ikke mærke til den. Jeg havde måske nok noteret mig, at noget var anerledes, men jeg tænkte ikke nærmere over det. Det var hjælpeløsheden der gjorde det. Det var det jeg først så. Store dybe øjne af hjælpeløshed. Der var vakt noget i mig. Jeg kunne straks mærke det. Noget nyt. En følelse er der nogen der kalder det. Jeg er ikke god til det med følelser, men jeg er nu alligevel ret sikker på, at det her var sådan en.
Den stod der bare, sådan lidt usikkert på sine fire slanke ben, lige der på mit nylagte Montana flisegulv fra Bauhaus. Fliserne havde kostet 210kr kvadratmeteren, så det var ikke noget helt billigt gulv. Det var blevet et rigtigt dejligt gulv, synes jeg. Og med de nye armaturer i børstet stål fra Grohe, havde jeg alt i alt fået lidt af et drømmekøkken. Jeg holder af ordet drømmekøkken. Jeg drømmer meget og køkkener er jo bare alletiders. Ordet samtalekøkken bryder jeg mig i mindre grad om.
Den stod der. Kiggede. Det var som om den ville sige noget, men det gjorde den ikke. Den var nok genert. Måske ledte den efter noget. Jeg åbnede skabet ind til morgenmadsprodukterne. Jeg holder meget af morgenmadsprodukter. Jeg vælger altid de kartoner med de flotteste billeder på. Kellogs Coco Pops, Frosties, Guldkorn og min favorit Rice Crispies. Man kan også købe nogle kartoner med billeder fra populære film. Jeg har på fornemmelsen, at de putter det samme indeni. Forvirrende synes jeg. Jeg bryder mig slet ikke om det. De burde ikke lave dem. Det skrev jeg også til firmaet i en mail på min computer. De svarede, at de var glade for min interesse i deres produkter. Jeg tvivler på, at jeg er den eneste, der har skrevet til dem om det. Så nu må jeg bare vente og se tiden an.
Jeg lavede en skål guldkorn til Christina, ja det valgte jeg ret hurtigt, at hun skulle hedde. Det er et pænt navn til en kalv, synes jeg. Selv spiste jeg en skål Rice Krispies. Det var en dejlig morgen. Der blev ikke snakket så meget. Bagefter gik vi en tur i byen. Om aftenen hyggede vi på sofaen og så min yndlingsfilm, Barndommens gade. Den syntes vi begge var rigtig sjov. Jeg tror også det er Christinas yndlingsfilm nu.
Christina er også blevet glad for vin. Hun løsner helt op når hun får lidt vin. Vi ligner hinanden meget på den måde. Vi er begyndt, at blinde vin. Altså blindsmage vine. Jeg gjorde det selv nogle gange tidligere, men jeg må indrømme det er blevet sjovere nu vi er to. Vi skiftes til at udfordre hinanden. Sidst havde Christina valgt en flaske Syrah fra NordRhone. Jeg gættede på det var en tysk Spätburgunder. Det grinede vi meget af.
Jeg tror jeg vælger den her til næste gang. Den gætter hun aldrig.
Meloni Vino ‘Terreforru’ Cannonau di Sardegna. 2013. Økologisk på 100% Cannonnau aka Grenache. Granatrød ugennemsigtig vin. Altså noget grumset halløj. Den trækker 13,5 alkohol. I næsen masser af bær, blå bær, røde bær og noget henad syrlige syltede kirsebær. Et bærhav?spørger du nysgerrigt… Nej det er måske store ord, svarer Vingejst. Krydderiblanding sådan lidt over i en krydderistand i Tunesien. I ved hvilken jeg tænker på. Sød tobak er der også. Det blæser ikke op af glasset, men det er altsammen moderat tilstede. I munden de syrlige syltede kirsebær og blå og lidt rød frugt. Ikke varm dyb frugt, mere sådan lidt et vandet blåbær og en lige nøjagtig moden blå blomme. Tanninen er sådan henad medium, men absolut tilstede og syren er medium til syrlig. Pæn længde. En vellavet og balanceret vin. Personligt er det ikke en vin jeg falder pladask for, men det er ok god vin. Supermarco sælger 2012 til 89kr. Hvis vi tager udgangspunkt i den pris er ratingen 4,5/7. Fordi den er vellavet.
