I kan ikke slå os ihjel.

 

Danmarks måske mest samfundsrevsende vinblogger betragter vort lands mentale tilstand. En kold tid hvor solidaritet er erstattet af privat velfærd, og kvalitet erstattet af kvantitet. Hvor dejlige ord som kreativitet, innovation, visioner, nyskabelse, dynamik og fleksibilitet misbruges til højtflyvende tomme løfter om lykke og bedring.

Tiden er inde til en protestsang. Sådan en af de gode gamle af slagsens. Mit nye band Røde blog og biovin tager temperaturen på landet med vores nye nummer ‘Fordummelsens hovedvej’.

De vil bygge på det grønne
Banke op beton
Trampe på vor fantasi
Indtil pladsen den er tom
Vi kender deres metode
Vi ved hvad de vil sig’
De lover os frihed, frelse og sympati.

Lovene de laver
Beskytter kun dem selv
Du og jeg må vandre rundt
Ingen retfærdighed er der vel?
Det er for vort eget bedste
Det vil ellers ende galt
Det er det vi hele tiden får fortalt

(Omkvæd)

De farer afsted mod friværdi
Og tramper på deres vej
Mens de overhaler alt og alle
På fordummelsens hovedvej

De strammer ind hvor de kan
Vi har ikke råd til andet
Hvis de ikke gør det hårdt i dag
Så mister vi jo landet
De narrer, gør os bange
De lokker med sirenesang
Magten er i deres ord og i deres rang.

Kom min ven lad os gå en tur
På byens lille sti
Forbi den lukkede kiosk
Det er en tid der er forbi
Vi leger som dengang vi var børn
Fantasi, empati og dans
Er mere værd end friværdi og en hæslig ussel tjans

De farer afsted mod friværdi
Og tramper på deres vej
Mens de overhaler alt og alle
På fordummelsens hovedvej

Sange kan ændre verden. Det føles sgu godt det her. Endelig har jeg fået en sag, jeg kan slå politisk plat på.

Aftenens vin er fra Sicilien. Davide Bentevigne, Kaos Vino Rosso 2015. Druerne 85% Nerello Mascalese og resten Nerello Cappuccio. Passopisciaro, Marchesa, 750 m. over havet. Fra 40 år gamle buskvine. Druerne plukkes tidligt, modne og overmodne. Det er vin uden klaring, filtrering, tilsætning osv. Det er vindruer og vulkan. Nice combo. I duften er der skovbær, røde bær, varme krydderier bl.a. kanel. Smagen godt med rød frugt, en passende ikke voldsom tannin. Syren er markant. Jeg har tidligere fået samme druesammensætning hvor tanninen er langt mere udpræget. Tilstede er også lidt naturvinsagtig røg og ymer.

Prisen er en anelse afskrækkende sat op mod tidligere smagte vine fra Sicilien i druesammensætning der ligner. Priser i omegnen af 100-150kr. Her er prisen 250kr. Men uanset er det et dejligt glas vin. Og i det hele taget synes jeg man får meget karakterfuld vin for pengene når den står på vellavet Nerello Mascalese.

Forhandler: bl.a. Hyggevin

Pris: 250kr

Rating: 4,5/7

 

Lad os prise Vingejst.

Danmarks måske mest psykedeliske, Lucy in the sky with diamonds, hey er det ikke pigæbler det der?, vinblogger er i sit livs form. Alskens skørt øko og biovin glider gennem mig, som Donau glider gennem Europa. Stille men vedholdende. Trofast og utrættelig.

Stående fast i modvind og rusk med flaske og glas i hånd. Som admiral Niels Juel i spidsen for den danske flåde mod den overlegne svenske, skuende ved Stevns ved slaget i Køge bugt i 1677.

Lad os ikke fortabe os i dage allerede talte. Lad os glemme alt vi ikke ved og alt vi ikke har lært. Lad vore følelser løbe. Lad den sunde fornuft tabe. Vis os vejen, vær stærk. Lad os sammen bedømme og bebrejde. Lad lyset fra min megalomane glorie guide jer.

I aften kommer vi omkring hele tre vine. Vi er på Sicilien, et smut i Grækenland og så tilbage til Sicilien. Ingen rød tråd what so ever.

Første vin er Marco di Bartoli, Rosso di Marco Pignatello. 100% Pignatello (Perricone) drue. Vi er på Sicilien. Vist i området omkring Trapani. I næsen mørke skovbær, syrlige kirsebær og våd skovbund. Meget særegen interessant duft. I munden masser af frugt, bløde tanniner. Syren er stor men dejlig. Vinen hænger længe i munden. Pignatello druen er absolut værd at hælde øje med.

I Grækenland, nærmere bestemt Chaldiki (Halkidiki). Producenten er Tsantali. Navnet er Kali Gi. Druerne Limnio og Grenache. Året 2016. Skøn indsmigrende duft. Let rød frugt og grønne urter. I munden tør, frugtig. Der er syre, tannin og bitterhed. En vin i den billige ende. Købt i Tyskland til omkring en 5-6 euro. Skøn duft og elegant vin. Ret så fremragende til prisen.

Begge vine rates ikke yderligere. Det bliver den næste derimod.

Rosinen i pølseenden. Orangevin fra Sicilien. David Bentivegna fra huset Etnella. Nordsiden af Etna. Vin uden tilsat uha da da. Kaos 5.0, 2016.  40% Carricante, 30% Catarratto, 10% Malvasio og de sidste 20% er blandede lokale bolcher. I næsen let røget, salt, hvide stenfrugter, fersken og abrikos, hvide blomster. Ganske heftig næse. I munden de hvide frugter, ganske tørt men fyldigt, er der lidt kødrand? Pæn syre. Dejlig naturvins ting som dog er i den lidt dyrere ende. Derfor bliver ratingen heller ikke så høj som smagen i sig selv fortjener.

Forhandler: Hyggevin

Pris: vistnok knap 300kr, måske lidt billigere.

Rating 4,5/7

Den ultimative vinøse selvopofrelse.

Danmarks måske skarpeste vinblogger anvender som den første metoden method drinking i jagten på den ægte dybe vinanmeldelse. Erfaringer, følelser og indbildningsevne bruges til at finde vinens indre motiver og derved skabe den fuldkomne identifikation med vinen. I kender måske Christian Bale i The Machinist, Joaquin Phoenix i I’m still here, Mick Øgendahl i Blå Mænd og Robert de Niro i Raging Bull. Nu kender i også Vingejst.

Det er tidlig morgen. Fosterstilling. Monoton trøstesløs vuggen. Rytmisk tilbagevendende jamren. Påtrængende kvalme. Aftenen vender tilbage i brudstykker. Billeder og sætninger uden harmoni. En forstyrret collage. Negative tanker, aldrig, altid, ingen og alle. Den totale skyld.

Foregående aften var en absolut fordybelse og indlevelse i vinens inderste væsen. I et med vinen. Væren vin. Navne og domainer i en pærevælling. Domaine Saint Nicolas, Weingut Brand, Majnoni, Cantine del Castello Conti. Uden retning, uden orden. “Mine noter. Jeg må have lavet noter”, tænker jeg i et øjeblik af klarhed. Famler nærmest i blinde efter mine bukser på gulvet. En skarp duft af urin og vin rammer mine næsebor. Der var de, bukserne. Mærk efter i lommerne. En rodebunke af små papirlapper. Kragetæer. For den uindviede en nærmest ulæselig skrift. For mig, evidens på hvor dybt jeg gik i går. Tydelige beviser på et menneske i et med jorden, med druerne, med vinmageren.

Jeg er vin. Jeg står op. Vakler. Pisser. Spiser pille. Åbner vin. Drikker Weingut Hareter fra Neusiedler See, Østrig. Naturschönheit 2015. Zweigelt og Cabernet Sauvignon. I farven mørk med nærmest violet kant. I næsen kirsebær, noget a la brombær, lidt lakridset. I munden mørk frugtig, krydret. Forkølelse forvirrer mine sanser. Men der er bløde tanniner og ganske pæn frisk syre. Ingen yderligere rating.

 

HOV. Var det ikke Nikolaj Kirk, der kom der?

Danmarks måske mest nak og æd agtige vinblogger er helt på toppen af hipster rangstigen. I tæt parløb med Kildevangvin løb det store gourmet på bål af stablen lørdag aften.

Røg i øjnene og vin i maven. Kongekrabbe på gaflen og mudder på skoene. Høns i haven og gris på gaflen. Vin efter vin poppet, ret efter ret proppet.

Herunder følger lidt stemningsbilleder af aftenens forløb. Ingen vine vil blive anmeldt, men de havde forunderligt nok alle kraftige noter af røg!.

Et bål i sin vorden
Kongekrabbe
Jomfruhummer
Salat og musling
Blæksprutte
Selleri, cremefraiche og ost
Havtaskekæber
Kantareller og måske en rørhat
Brisler
Lam
Gris

Lidt vin blev det også til. Her blot et lille udpluk.

Vino fino

Jeg mindes også en cremant, noget Spätburgunder fra Alsace og Baden. Og en stor Toscaner.

Afvikling af service: 7/7