Vingejst elsker Tyskland.

Danmarks måske mest kosmopolitiske vinblogger er ovenud lykkelig. Rasteplads Börde viste sig, at være den helt rigtige venue til afholdelse af det første Weindogging i Tyskland. Må jeg lige sige, de tyskere forstår at dogge. Man kunne foranledes til at tro, at fænomenet ikke er nyt på de egne.

Omtrent 10 kilometer inden Peugeot Partneren ramte Börde, så jeg pludselig i bakspejlet den let genkendelige grønne politibil fra det tyske Landespolizei. Med blink og kraftig gestikuleren blev jeg dirigeret ind til siden. ‘Åh nej, så er den gal igen‘, tænkte jeg straks. De mange ubehagelige minder fra Danmark, væltede i det øjeblik indover mig. Skulle det være slut endnu inden det begyndte. Det var en trist vinblogger, der rullede vinduet ned i Partneren.

Alle mine bange anelser blev dog straks gjort til skamme. Jeg kiggede op i de mildeste øjne, jeg nogensinde har haft fornøjelsen af, at fordybe mig i. Som at kaste blikket på Bodensøen på en vindstille dag i maj. ‘Guten tag Herr Vingejst. Mein nahme ist Kommisar Willy Kohl. Wir haben aus Sie erwartet’. Können wir Ihnen eskorte nach Börde geben?

På mit bedste tysk fik jeg fremstammet ‘Jamen alles klar Herr Kommisar’. Resten af turen var gerade aus med blink og sirene. De har nu stil de tyskere.

En propfyldt rasteplads mødte mig. Biler og leute så langt øjnene rakte. Først nu ved jeg sådan rigtigt, hvordan Piechnik, Frank og Bruun må have følt det, da de stod på Rådhuspladsen en sommerdag i juni 92. Som Freddie Mercurey i spidsen for Queen, skuende udover et propfyldt Wembley stadion ved Live Aid i 1985. Vingejst vingejst über alles’ rungede det da Partneren rullede ind på rastepladsen.

Ligeså fantastisk dette syn var, ligeså skræmmende og intimiderende var det også. Noget indeni forandrede mig for altid. Som det øjeblik da Jurij Gargarin så jorden fra rummet for allerførste gang, og indså hvor små og ubetydelige alle de, som ikke så dette syn i virkeligheden er.

Det var derfor en forløsning, da jeg blandt alle disse for mig ukendte ansigter, så to jeg kendte så godt. Anders på sin motorcykel, iført Schott Perfecto læderjakke, en flaske Malbec i den ene hånd og en Davida ninety two hjelm i den anden. Et ikoniske billede på linie med en ung Marlon Brando i filmen The Wild One. Oprørsk og sexet. Martin ved siden af, nyklippet, sort skjorte med stive flipper, mørke solbriller. Stramt som Daniel Craig i Casino Royale. Cigaret henkastet mellem pegefinger og langefinger på den ene hånd. En flaske magnum Cabernet Sauvignon mellem pegefinger og langefingerpå den anden. De har nu stil de drenge.

Jeg vil lade det være op til dig kære læser, selv at drømme dig til hvad der herefter skete. Som man siger ‘Was passiert in Börde, bleibt in Börde’

Vi er i Touraine i Loire. Le Sot de L’Ange, Caradhras 2014. Sådan en rigtig biodynamisk bandit. Cabernet Franc, Cot, Grolleau og Gamay. Vild vild næse. Alt muligt mærkeligt foregår, mørke frugter a la kirsebær og solbær/blåbær, tobak, krydderi, og noget Janis Robinson siger kendetegner Cabernet Franc fra Touraine. Det fnuller der ryger af når du spidser blyanter. En duft der er svær at blive klog på. Jeg er ikke ubetinget henført. I munden masser af blød lækker frugt som ganske hurtigt følges op af godt med syre og bitterhed. Det er et ordentligt samnenskudsgilde af indtryk det her. Jeg har enormt svært ved at placere den. Men det skal jeg nok heller ikke. Den vin er sin egen og det er vel godt nok.

Forhandler: Extrabrut

Pris: 105kr

Rating: aner det fucking fløjtene mig ikke. Gør dig dine egne erfaringer.

Kort Update fra Autobahnen.

Danmarks kørende vinblogger ruller på de tyske veje. Sommerfuglene basker rundt i maven, en forhåbentlig skøn weindogging venter. Tiden på vejen giver tid til refleksion over livet og rollen som Danmarks måske bedste vinblogger. Giver det vinger eller er det et åg?. Et af livets helt store spørgsmål.

Mit mix tape med Gnags spiller i fast rotation. Numre som ‘lav svovl over Århus’, ‘går med rosé gennem byen’, ‘når jeg bliver tørstig’ og min egen favorit ‘vinblogger’.

Jeg synes ikke i her i ventetiden til weindogging, skal snydes for den forunderligt skønne tekst til nummeret ‘vinblogger’, så her får i den. Det er ok at synge med.

Ja, jeg kan drikke med mine læber
Jeg er vinblogger, så er jeg da noget
Jeg kan gå op til baren
Koster ikke meget, så har man da råd

Baren strækker sig for mine fødder
Druer bliver til vin, dekanterer
Vinblogger gennem baren

Most, lyrik, aroma og barrique
Bordvin imod cru og svovl og tannin
Hipstere, skægvækst, alle har stil
Træsmag, propsmag og en der er fin

Baren strækker sig for mine fødder
Druer bliver til vin, dekanterer
Vinblogger gennem baren

Gamay, riserva, pinot, syre
Petillant, sur Lie, en masse ord
Venter på dig, venter på en vinblogger
Venter på vin og ledigt bord

Du kan drikke vin
Så du er vinblogger
Så er vi da noget…….

‘Vinblogger’, en meget flot tekst er det. Færre ved nok, at sangen også havde en anden mere ukendt tekst og titel. Hvis du kan nævne titlen på fjæsbuk, vil du møde mig til weindogging i Sachsen-Anhalt. Jeg lover det bliver frækt. Tør du?

Vi ses snart på rasteplads Börde Syd på A2.

Vinen i aften er Castello della Rosa, Pinot Grigio, Vigneti delle Dolomiti. 2016. Næsen er citrus, lidt ananas, lidt honning og lidt umoden hvid stenfrugt. I munden ok fyldig letkrydret, pære og lime…giver en lyst til en mojito lige pludselig. Slutteligt en god stor syre. Syren er det der holder vinen levende og stram. Ellers er den ret almindelig og lige ud af landevejen. En af den slags vine man møder en masse af på sin vej. Det bliver hurtigt lidt kedeligt. Til dens forsvar skal siges, at syren hænger flot på. Jeg mister hurtigt interessen.

Forhandler: Meny

Pris: vist ca 80kr

Rating: 3/7

 

Winedogging er tilbage.

Danmarks måske frækkeste vinblogger er i erotisk topform. På utallige opfordringer har jeg valgt at genoplive Winedogging. Jamen så mangler vi da bare, at ABBA bliver genforenet i originalbesætning. Og det sker så ligesom aldrig, for det pis gider Agnetha Fältskog bare slet ikke.

Grundet de ubehageligheder jeg løb ind i sidst, jeg tænker her på episoden på fyn, flere episoder med ordensmagten og en enkelt virkelig grim oplevelse med en medarbejder ved Banedanmark, vil jeg fremadrettet henlægge arrangementerne til vores åbne og tolerante naboland mod syd. Herzlich Wilkommen aus Weindogging.

Jeg har oprigtigt været i tvivl om ved hvilken rasteplads første weindogging skulle afholdes. Det er jo alfa omega, at komme godt fra start. Jeg har derfor valgt at læne mig op af den tyske bilorganisation ADACs anbefalinger. De har testet flere rastepladser og transportcentre ud fra bl.a. hygiejene, udendørsfaciliteter, familievenlighed og gastronomi.

Valget er faldet på Börde Syd på A2 i Sachsen Anhalt. Det er en rasteplads med flotte anmeldelser over hele linjen. Top of the line.

Peugeot Partneren fortjente at blive lidt ekstra forkælet inden den lange køretur, så vi slog et smut forbi CircleK. Her stod den på wellness for alle pengene. Vi snakker den dyre sæson polish deluxe med forskum, undervognsvask og dobbelt polering. Undertegnede fik samme tur hjemme på latrinet. Uhm dobbeltpolering.

Køleboksen sat i stik. Et par flasker dejlig vin og ud på motorvej E45. Deutschland hier kommen wir.

Så herfra er der nærmest kun at sige, Herzlich Wilkommen aus Weindogging Deutschland 2017. Bringen Sie gute laune und gute weine. Sehen wir uns? Das glaube ich genug. Bis Bald. Tschüss.

Aftenens vin er fra Marc Weinreich ( for realz hedder han det? ). I Rheinhessen. Vinen er på Spätburgunder og Schwarzriesling (Pinot Meunier). 2015. Økologisk. Godt med røde lyse bær. I munden masser af rød blød frugt, sødme og en skøn prikkende syre på tungen. Der er ikke så mange ord at sige. Jeg vil jo gerne virke dannet, så leder efter mejeriprodukter, peber, stald, muld, forårets første blade på bøgetræet.

Men nogle gange handler det bare om balance og harmoni, om frugt, syre og sødme. Mere bøvlet er det ikke. Det her er top drikkevenligt guf. Jeg kan li’ det. Rent og harmonisk med lidt kant. Det er kunsten at turde gøre det komplekse simpelt.

Forhandler: Extrabrut

Pris: Købt i forsalg til 80kr. Ellers vist 95 kr.

Rating: Jeg er i godt humør 5,5/7

Når toilettanken i campingvognen skal tømmes.

Danmarks måske mest national geographic agtige vinblogger, er campist. Jeg er meget andet, der ligeledes ender på ist, men det gemmer vi til fremtidige indlæg. Der er saftige sager at glæde sig til.

Det meste ved campinglivet er ganske afstressende og ligetil, men som dagene går, sniger en særligt stressende tanke sig ind i mit hoved. ‘Toilettanken skal snart tømmes’.

Campister ved at toilettanken bør indeholde urin og kun urin, større efterladenskaber bør overlades helt og holdent til campingpladsens øvrige, mere moderne toiletfaciliteter. Med moderne tænker jeg kummer, hvor efterladenskaber ikke tager ophold i en plasticbeholder. De forsvinder, opløses. Jeg ønsker ikke, at forholde mig aktivt til mine biprodukter. Skyl det væk, som vinen skyller alle mine skyldfølelser og negative tankemønstre væk. Det har intet med mig at gøre.

Campingtoilettet har indikator. Indikatorer er stress. Indikatorer ændrer sig. Indikatorer flytter sig ikke til det bedre. Indikatorer varsler fejl, i værste fald katastrofer. Når alt ånder fred er en indikator grøn. Jeg kaster et skævt blik ned på indikatoren, drager et lettelsen suk, den er endnu grøn. Tanken er der dog straks ‘den bliver snart rød’.

Alle med blot en flig af teknisk snilde ved, at enhver ændring på en indikator fra grøn til rød, kræver handling. Mangel på handling er forbundet med katastrofer. Offentlig hån og udstillelse af mangel på forsyn og forberedelse.

Jeg ved hvilken handling, der kræves, og den er fyldt med angst og ubehag. Jeg vil ikke handle. Jeg gemmer mig. Jeg drikker vin. Vin fører til urin.

Jeg kan vælge kun at bruge campingpladsens toiletfaciliteter. Holde mit private toilet og min tank skinnende ren. Overlade rengøring af mine efterladenskaber til medarbejderne på pladsen. Det vil være det rigtige at gøre.

Men det sker, at urin kommer pludseligt og voldsomt. Det sker det kommer i regnvejr. Det sker det kommer i ly af natten. Toilettanken forbliver aldrig ren. Jeg kan udskyde handling, men ikke undgå den.

Først er indikatoren kun en anelse rød, ‘Der er tid endnu’. Lugt af ammoniak sniger sig ind i vognen. ‘Lad os se tiden an’. Snart er indikatoren mere rød end grøn og billeder af grumset gammel urin, der vælter udover kanter, skvulper, løber begynder at fylde mit hoved. Der er tid til handling. Det er uundgåeligt nu.

Campingvogne holder side om side og overfor. Toilettanken i aflåst rum på siden af vognen. Vendt mod de øvrige campister. De kigger, de følger med. ‘Nå nu skal han tømme toilettanken‘ tænker de, mens de skænker sig et glas vin fra boxen med zinfandel. Zinfandel fører til urin.

Toilettanken er en stor plasticbeholder, der trækkes ud, lidt som en af de tophemmelige bankbokse, som enhver lyssky rigmand eller agent med mellemrum frekventerer i sin ligeledes lyssky schweiziske bank. Jeg har set det på film. Designet og indholdet dog anerledes vil jeg tro. Situation heller ikke omgærdet af den samme optimisme og spændte forventning, som den jeg fornemmer udspiller sig i kælderen dybt under en bank i Schweiz.

Bedre stillede campister har toilettanke, der virker som en art trolleys. En tank med hjul og træk ud håndtag. Det er smart. Sådan en har jeg ikke. Min toilettank bæres i brysthøjde, vandret i to håndtag. Jeg koncentrer mig om ikke at snuble. Hvert skridt, hver lille ujævnhed er afgørende. Det skvulper meget. Det er tungt. Lidt urin er lidt tungt. Meget urin er meget tungt. Sådan er det.

Jeg har på forhånd orienteret mig om, hvor campingpladsen særligt indrettede rum til tømning og rengøring af toilettanke er placeret. Ruten er gennemgået minutiøst. Ethvert sving og ujævnhed memoreret. Jeg er velforberedt.

Mine arme er trætte når jeg når frem. Jeg åbner døren. Kigger rundt. Meget urin er hældt ud her. Mange succeser, men givet også mange fiaskoer. Jeg drejer hældetuden på toilettanken og skruer låget af. Vender den og lader liter efter liter af urin vælte ud i den specialindrettede kumme.

Jeg er forsigtig. For stor fart kan føre til uheld. Jeg ved det. Jeg har prøvet det. Lugten er ikke slem lige nu. Det går fint. Lugten kommer senere. Pludseligt. Med stor kraft. Det er en helt særlig lugt. Fermenteret urin. Lugten er der, og så er den væk. Tanken skyller jeg med rent vand. Det går rigtigt godt nu. Det værste, det svære, det skæbnesvangre øjeblik er overstået nu. Jeg ser fremad. Jeg går hjemad. Toilettanken er let at bære. Jeg svæver ubesværet over enhver ujævnhed. Se mig allesammen, derinde bag jeres plasticfortelte. Kig bare. En triumfator går iblandt jer.

Vingejst drikker vin. Tilbage hos Laurent Herlin i Loire. Har tidligere drukket hans Terre d’Adoption på Cabernet Franc. Nu er det Eclosion 2014 ligeledes på Cabernet Franc. Vinen er dybere og mørkere. Det er bio. Mørkerøde, blå og sorte bær, moden kirsebær, blåbær og solbær. Meget Cab Franc agtig der lissom. Cigaræsken, røg og peber. Dejlig dyb duft med et lille riv i næsen. I munden frugtig, ingen nævneværdig tannin men syren gør sit arbejde godt. Dejlig behagelig let drikkelig vin med dybde.

Forhandler: Extrabrut

Pris: 180kr

Rating: 5/7