Med store evner følger et stort ansvar.

Danmarks måske vigtigste vinblogger er på det grønne træ. Mit parfumebrand er netop udkommet, Frapatto for men og Dolcetto for women. Spritny serie af børnetøj, Pinot & Gamay. I 2017 kan i se frem til smykkeserien Rondinella.

Som en Danmarks mest indflydelsesrige bloggere og iværksættere, blev jeg fornylig interviewet til et af Danmarks førende livsstilsmagasiner. Fokus var på emner som disruption, iværksætteri, ansvar, magt og indflydelse. Hele interviewet kan i læse i magasinet, men jeg bringer en lille snas her på bloggen.

“Hvad driver dig?

Det er ikke pengene. Det handler om frihed. friheden til at udvikle  mig selv som menneske, og de mennesker jeg møder. Det er i mødet, at tingene virkelig rykker

Føler du der følger et særligt ansvar med den stemme du har fået?

Tror det var Nietsche der sagde, med store evner følger et stort ansvar.

Hvem takker du for din succes?

Gud, Muhammed, Gandhi.. alle de store tænkere.

Tror du der er en mening med de ting du skaber?

Livet i sig selv giver os ikke mening, vi skaber selv meningen i livet.

Hvem er dine forbilleder?

Det må være ham fra Hummel.

Er der for dig forskel på magt og indflydelse?

Jeg er fuldt ud bevidst om, at min mening kan både skabe og ødelægge. Det er et kæmpe ansvar. Men det handler om proces. Ødelæggende ord fra mig er en mulighed for udvikling for den anden.

Er der nogle nye projekter i støbeskeen?

Vil ikke afsløre for meget, men jeg er pt i gang med at indspille nogle covernumre med David Owe. Tror de kommer i handlen omkring påske.”

Ja det er super vigtige emner og betragtninger der kommer på banen her. Er vild med et interview der tør gå tæt på. Overflade er der nok af i disse post faktuelle, trumptistiske tider.

Aftenes vin er Domaine Philippe Tessier, Cour Cheverny, Les Sables 2013. Druen er Romorantin. Vi er i Cour Cheverny i Loire. Voldsom aromatisk næse. Vild i næsen, som man siger. Modne frugter, krydderier, honning. Den er fyldig, kraftig, men en stormarkant syre holder snor i herlighederne. Vildt interessant vin. Hvis du er til vin fra Jura og knastør sherry, vil du helt sikkert finde den her krabat spændende.

Forhandler. Gladvin

Pris: 150kr

Rating: 5/7

 

 

 

 

Vinblogger laver coversang. Resultatet vil chokere dig.

I dag vil Danmarks måske vigtigste vinblogger vove et stykke af pelsen og springe ud i mudret farvand. Jeg vil gå i de dybe fodspor af den store Flemming Bamse Jørgensen. Hvem husker ikke Vimmersvej. En fortolkning af the lion sleeps tonight. En sang som igen er baseret på den sydafrikanske melodi Mbube.  Vimmersvej kom af ordet wimoweh, som synges i the lion sleeps tonight. Opmuntret og klar, vil Danmarks måske vigtigste blogger overhovedet, give genren et forsøg.

Hvilken sang bliver det? tænker i nok spændt. Jeg går all in på det her. Make or break som vi siger i showbizz. Lionel Richie med Hello. En gigant klassiker med legendariske linier som:

Cause I wonder where you are
And I wonder what you do
Are you somewhere feeling lonely, or is someone loving you?

Kunne ikke have skrevet det bedre selv. Men nu giver jeg den et go på dansk.

  • Jeg er alene i min bar
  • Jeg drikker vin fra flasker
  • Så mange gang’
  • Jeg ser ofte flasken blive tom
  • Hallo
  • Kan jeg nok en af dem få?
  • Jeg kan se det i dit blik
  • Jeg kan se det i dit smil
  • Du tænker jeg har fået nok af vin i nat
  • Du ved lig’ hvad du si’r
  • Du ved lig’ hvad du gør
  • Og jeg vil bare lig’ sige
  • Jeg elsker vin.
  • Jeg savner, at se en ny på mit bord
  • Og sige dig om og om igen
  • Hvor flot du er
  • No’en gang’ er det bar’ for svært
  • Hallo
  • Jeg må sig’ dig no’et
  • For jeg tænker hvor du er
  • Og jeg tænker hvad du gør
  • Er du et sted alene
  • Er der no’en der drikker dig
  • Fortæl hvordan du åbnes kan
  • For jeg har slet ingen ide
  • Men lad mig lig’ sige
  • Jeg elsker vin
  • ( fedt instrumentalt guitarstykke )
  • Gentagelse af sidste vers.

Ja kært barn har mange talenter. Det kom jeg ret godt om ved, hvis jeg selv skal sig’ det.

Vinen. Poggiotondo, Chianti 2014, øko. Duft af Italien ( hold nu kæft noget lort at skrive). Masser af frugt. I munden blød lækker frugt. Godt med syre. En svag men tilstedeværende tannin. Masser af friskhed. En vin der ikke buldrer eller gør sig finere end den er. Det er simpelthen bare gedigen autentisk god rødvin. Italiensk. Igen en vin der med stolthed lægger sig i det fornuftige prisleje omkring 100kr sedlen.

Forhandler: Sigurd Müller vinhandel

Pris: vist ca 85kr

Rating: 5/7 Go til prisen, som man siger.

Sådan steger du juleanden. Tips og tricks.

image

Tips og tricks til den perfekte julemiddag. Sprød svær på flæskestegen. Sovs der ikke skiller. Hjemmelavet rødkål (hører jeg nogen sige råkost). Sprød saftig and. Den perfekte ris med mandel. Ideer til en anerledes mandelgave.

Hvis det er den slags du gerne vil læse om, kan Danmarks måske vigtigste vinblogger henvise til Danmarks måske dårligste dagblad BT. Er ret sikker på, at BT har fundet en artikel fra sidste jul der går i dybden med lige de emner. Og hvis vi er heldige, er der nok også lidt om alle de alvorlige symptomer i tarmsystemet vi bør være ekstra obs på.

I aften er vi i Roussillon. Det er det der Languedoc-Roussillon område i sydfrankrig. Vi er ved foden af Pyrenæerne. Jørgen Leth country. Manden bag vinen er Michel Chapoutier, og han er vist en vældig vigtig fyr i vinverdenen. Domaine Bila-Haut, L’esquerda. Årgangen kan jeg ikke huske. Druerne er Grenache, Syrah og Carignan.

Masser af mørk frugt, lidt lakridset, mørke krydderier. I munden blød frugt med et pænt bid af tannin. Vinen blev drukket for flere dage siden, så mine noter står lidt uklart for mig. Men det var absolut dejlig struktureret balanceret vin.

Ingen er nogensinde blevet fattig af at give.
Citat: Anne Frank

Forhandler: Sigurd Müller vinhandel

Pris: ca 135kr

Rating: 4,5/7

 

“Personal philosophy? Clothing optional.”

image

Discovered by the Germans in 1904, they named it San Diego, which, of course, in German means a whale’s vagina.

I wanna say something. I’m gonna put it out there; if you like it, you can take it, if you don’t, send it right back … I want to be on you.

If we went to a Halloween party dressed as Batman and Robin, I’d go as Robin. That’s how much you mean to me.

citater: Ron Burgundy og Chazz Michael Michaels.

Danmarks måske vigtigste vinblogger viser lige en portion personligt overskud. Et indlæg fuldt dedikeret til den store Will Ferrell.

Vinen. Domaine Kumpf et Meyer, Riesling Grand Cru Bruderthal 2014. Fra Alsace og det er øko. Æble, æbleskrog, bolchesødme, petroleum og honning. Fyldighed, syre, hænger længe længe i mundtøjet. Byder på rigtigt meget uden på nogen måde at miste balancen. Flot vin

“If drinking alcohol makes me an alcoholic, does drinking Fanta make me fantastic?” citat Will Ferrell.

Forhandler: Extrabrut

Pris: 150kr

Rating: 6/7