Roadtrip…. Final destination.

image

Glider ned i sofaen. Vin i glasset. Akavet drikkestilling. På tv 2 fri taler Jørgen og Hansi forbi hinanden. Mit Frankrig, Mit Spanien.

Lige inden jeg langsomt døser hen, når jeg at tænke på, hvor stort det egentlig er, at nogle tv mennesker gider tage sig tiden til at bruge mine licenspenge på at rejse rundt i Frankrig og Spanien.

…….Rhone er dejligt. Skøn vin. Kilometer efter kilometer har taget hårdt på Peugeoten. Men efter et lille smut omkring den lokale mekaniker og 700euro fattigere, er Peugeot Partneren velsmurt og klar til nye oplevelser. Alle lamper siger GO. Italia kalder med løsagtige løfter om autencitet og vildskab.

Vel ude på vejen og kun få minutters kørsel ad Boulevard des Remparts, ser jeg to mandspersoner stå i kanten af vejen. En ældre hørklædt herre, med en magnum is i hånden og en yngre let eksalteret type, i en lidt lille læderjakke. Sidstnævnte voldsomt viftende med armene. Løbende eller snarere snublende rundt i vejkanten.

En splitsekunds beslutning og bilen holder stille. Den ældre herre får sig ganske hurtigt placeret på bagsædet bag mig, mens vennen maser sig ind på passagersædet. Magnum kan jeg godt li, lyder det det fra bagsædet…

Den yngre, præsenter sig som Hansi og den ældre herre hedder Jørgen. Hansi takker overstrømmende og let grinende, mens han fabler noget om diesel i benzinbiler, sammenbrud og hvor svært det hele er blevet. Bag mig, mumler Jørgen. Det er logisk, en tragikomisk konsekvens af motor uden benzin. En rytter uden dunk, kæmpende mod Mont Ventoux. Tom Simpson tragisk i kamp på bjerget. Mand mod bjerg. 

Mig: Nå, hvor skal i to så hen? 

Hansi: Vi skal til Avignon.

Mig: Okay da, kort omvej. Men pyt, lad os komme afsted. Jeg lyder meget overskudsagtigt.

Bilen i gear og videre ad Boulevard des Remparts. Fra bagsædet hører jeg svagt: Grim bil, den kan jeg ikke li.

Jeg koncentrerer mig om kørslen og overlader det meste snak til mine to nye rejsefæller..

Jørgen: Avignon. Pavernes by. Bygget på kalk. Stædigt hugget ud af rå kraft og vilje.

Hansi: Ok, det vidste jeg ikke. Kalk må være svært at grave i, jeg skulle engang grave et hul til et æbletræ. Forunderligt.

Jørgen: Pavepaladset i Avignon, verdens største gotiske bygningsværk. Påbegyndt af pave Benedikt X|| i 1335.

Hansi: Det er godt nok lang tid siden. Tænk engang. Og gotisk siger du…

Jørgen: Pont Saint-Benezet. Resterne af en bro. Et ufuldkomment monument. Stående, dirrende, stirrende ud i floden, trodsigt stræbende, uden mål..

Hansi: Typisk fransk ikke at gøre tingene færdigt. Jeg havde engang en Citroën …

Jeg tænder radioen. Metallica, fade to black.

Jørgen: Jeg kan ikke li det. Det er grim musik. Trommeslagerens far, Torben Ulrich. Ham kan jeg godt li. Tidligere dansk mester i tennis. En boheme, udisciplineret, som den columbianske cykelrytter Lucho Herrera. Uforudsigelig, eksplosiv. Torben er faktisk en ganske dygtig jazzmusiker også. Jazz kan jeg godt li.

Hansi: Boris Becker var vist også ret go til det der tennis…

Jørgen: Der er bestilt bord til to på restaurant Christian Etienne i aften. Deres osteret  Fourme D’ambert med andouille pølse lavet på gris og tarm. Intens enkel velsmag. Det kan jeg godt li.

Hansi: Skør blanding. Gris og ost. Høj upassende latter.

Jeg bremser Peugeoten hårdt. Skubber en lettere omtumlet Hansi ud af bilen. Trækker døren i og træder hårdt på speederen. Kurs mod Avignon og restaurant Christian Etienne. Fra bagsædet kan jeg høre Jørgen mumle: Hansi, ham kan jeg ikke li.

Efter en skøn middag på Christian Etienne, takker jeg af til Jørgen og vender Peugeoten mod Italia. Der er vino, der skal drikkes. Vel fremme i byen Torreglia i Veneto og indlogeret på hotel la Torre. Hovedet i en akavet stilling op ad sengens hovedgærde, drikkende aftenens vin, Franco Zanovellos, Cabernet, Colli Euganei.

Vågner med et sæt. Vaskemaskinen bipper vedholdende. Det er blevet sent. Ondt i nakken. Rødvinsglas væltet.

Min sofa, herfra hvor min verden går…

Zanovello, Colli Euganei, Cabernet 2012 i Veneto. Druerne er Carmenere og Cabernet Sauvignon i et forhold jeg ikke aner. Mørk frugt, lakrids, peber/nellike i næsen. I munden blød rund frugt med en god afsluttende portion tannin. Go vin til prisen.

Forhandler: Carlo Merolli

Pris: 89kr

Rating: 4/7

Roadtrip…. Sådan da…

image

Hvis undertegnede blogger, nu var typen der havde rejst sig fra sofaen, og selv havde vendt snuden mod Bockenheim og drukket Pinot Blanc i selskab med Daniel og Jonas på weinstrasse 7…..Ja, så havde jeg krammet drengene og sagt tak for alt, vi ringes ved, og vendt Peugeoten mod A6 mod Saarbrucken/Kaiserslautern… Og nye vineventyr…

Kørt lidt hid og did i en 7 timer, og endelig taget frakørsel to i rundkørslen og blevet på D8 mod Violes/Vacqueras/Carpentras/Marseille…. Kort tid derefter landet automobilen, lettere overophedet på Route de Sainte-Edwigie i Sablet, Rhone, hvor aftenens vin skulle indtages. Men sådan er jeg ikke. Alt foregår på min sofa…. Hvorfra min verden går, og mine vine drikkes…

I store akavede slurke, med nakken ubehageligt balancerende på sofaens armlæn, indtages Montirius, Secret Jardin, 100% Grenache, Cotes du Rhone, fra 55 år gamle stokke. Det er biovin.

I snudeskaftet er der røde bær, lakrids og noget grønt urtet sådan henad rosmarin. Indtagende duft. En let drikkelig saftig frugtig vin med en lang tør finish. Vin med et rent udtryk, som forsvinder forbløffende hurtigt ud af flasken.

Forhandler: Leregården vin, men købt i Salling

Pris: ca 170kr

Rating: 4,5/7

Wein aus Weinstrasse 7

image

Så er vi i Tyskland…. Jamen jamen det kom da helt bag på de fleste… Skal der nu henvises til flere tyske popsange fra 80′ erne? Ja det kan da meget vel være, und so was… Darf ich fragen.

Vi er i Pfalz… Nærmere bestemt Bad Durkheim, igen nærmere bestemt Bockenheim… Og de to flotte fyre, der laver vin der, bor sgu på weinstrasse i Bockenheim… Og de hedder Daniel og Jonas… Hvis slagteren bor på Metzgerstrasse og lægen på Arztstrasse, så flytter jeg til Bockenheim og køber en lille lejlighed på Schwachkopfstrasse (tåbegade). Borgmesteren hedder iøvrigt Kurt Janson, og han bor i et palæ på Burgermeisterstrasse….

Vinen fra Weingut Brand hedder Pinot Blanc Natur, den er fra 2015. Det er øko, usvovlet og ufiltreret. Total modsat mig. Jeg er konventionel, svovlet og tillukket.

Der er skøn frisk duft af grønne æbler. I munden blød lækker rund frugt og en lille prikkende syre. Umiddelbart en frisk let og ligetil vin. Men alligevel med en bundklang af elegance og kompleksitet, der lige hæver niveauet anseeligt. Tak for go’ vin. Har tidligere skrevet om deres spätburgunder… De drenge laver vin i spitzenklasse.

Lad os lige trække stikket og flyve tilbage til ungdomsværelset i 80’erne. Et spritnyt nummer af musikmagasinet Bravo ligger på sengen. Indeni foldud plakat med Falco…Ah.. Jubel und freude.. Ok Falco er teknisk set østriger… Men det er jo nærmest det samme…Die lebenslust bringt dich um. Alles klar, Herr Kommissar.
Forhandler: Extrabrut

Pris: 135kr

Rating: 5/7

 

Prima non prenderle……”Rent bur”

image

Modtog i dag på mail, et af Vinimportørens Carlo Merollis nyhedsbreve..

Emnet var vino fra Chianti…. Og da min let mudrede midtugehjerne forbløffende nok formåede, at få nogle synapser og receptorer i sving, var der en lille stemme der hviskede: hey stodder… Ja jeg taler til dig. Ligger der ikke en Chianti fra ham Carlo fyren ude i skuret… 

Jeg er ikke sen til at handle på små stemmer, der omtaler alkoholiske drikke, så rødvin du er så godt som snart nede i min mave..I love Chianti, chianti, chianti, chianti. Here it goes down, down into my belly.

Savignola Paolina, Chianti Classico Riserva DOCG 2011. 90% sangiovese og 10% Colorino. Duft af robusthed!!! Noget uåbnet og lukket. Mørk frugt, lakrids, krydderi i retning af noget muskatagtigt..En anelse lukket og utilnærmelig, men åbner sig hurtigt. Bløder op. I munden fyldig mørk frugt holdt godt i hånd af pæn tannin og en dejlig bitterhed. En vin der ikke lefler…. Det er tørt, robust på den fede måde.

Ikke alle er glade for Italien. Den walisiske angriber Ian Rush efter sit ophold hos Juventus: jeg fandt mig aldrig til rette i Italien, det var som at bo i et fremmed land.

I’d rather walk alone…

 

Importør: Carlo Merolli

Pris: vist 185kr

Rating: 4/7