Le puy Notre Dame

image

Manoir de la Tete Rouge, Bagateller, Saumur 2014

Vino på 100% cabernet franc. Lavet af en fyr der hedder Guillaume Reynouard fra en by der hedder Le Puy Notre Dame…Fy føj det lyder godt. Tænk at hedde det og bo i den by. I Danmark ville han hedde Gunnar Regnar og komme fra Vorredam. Og skulle Guillaume, af dybt uforklarlige årsager flytte hertil.. Jaj møe sø blån pi der hed Lone… (Forsøg på dansk med fransk accent), så kalder vi ham Gunnar. Og han må sgu ta det, for sådan vil vi ha det. Og drik så den Tuborg. Det er fandeme en go øl….

Vinen er på nye stokke 10-25 år. I duften rød frugt og noget grønt urtet. Smagen ganske behagelig og læskende. Frugtig, god syre, ingen mærkbar tannin.

Forhandler: Gladvin

Pris: 105kr

Rating 3,5/7

 

Et fund til prisen?

image

Di Majo Norante, Aglianico 2011. Molise.

Sverige spiller mod Belgien på tv, kjøtbullar mot pommes frites. Pippi mod Tinitin. Manneken Pis mod Zlatan. Sofatid og vin i glasset. Vinen er købt på baggrund af benævnelsen FUND i sidste udgave af Gastro. Jamen så siger vi da det.

Jeg finder selv meget vin. I strømpeskuffen, under sengen, i værktøjskassen, i mælkekartonen på øverste hylde i køleskabet og ikke mindst i cisternen. Tror da vi alle kender glæden ved, at nyde et køligt glas tysk sylvaner af tandkruset, mens man sidder i fredelige omgivelser. Kan anbefale flasker med skruelåg, så er der til ihvertfald et par omgange med hvidvin og porcelænskumme.

Nå jeg faldt i søvn, og nu er det torsdag aften. Resterne af gårsdagens Aglianico bliver fortæret på sofaen med DK4 på tv….. Hold nu kæft DK4 er en kongekanal. Interview med Marianne Jelved. Jamen hvor heldigt et asen har man lov at være.

Nå men den her krabat på Aglianico druen, har det, den drue nu har. En vis frugt( lidt sveske, kirsebær), chokolade, pæn syre og dejlig afsluttende rusken fra tanninen. Vinen virker lidt stram i begyndelsen men med lidt tid i glasset træder frugten mere frem og vinen får en pæn balance. Mangler lige den sidste frugtige mundfylde, til at komme helt op at ringe.

Forhandler: Meny

Pris: 80kr….det er altså et godt køb

Rating: 4,5/7

 

 

 

 

Lust for life and fucking riesling

image

Mens undertegnede så og hørte Iggy Pop råbe I wanna fucking play, på northside festival, drak fruen og veninde ovenstående vin. Markus Molitor zeltinger sonnenuhr auslese 2013.

Til al held var der en halv flaske tilbage til mig idag. Så banker lige en ultrakort knaldhurtig punk beskrivelse af vinen af her… Der er noter af moden pære, honningmelon, abrikos. Dybde, struktur, kompleksitet. Skøn balance. Det blev bare slet ikke punk det der. Prøver igen.

I’m a street walking cheetah
With a heart full of napalm
I’m a runaway son of the nuclear A-bomb
I am a world’s forgotten boy
The one who searches and destroys

Det tror jeg så nok lige beskriver den riesling. Skål.

Forhandler: købt hos dansk vinlager i Tyskland. I dk er forhandleren Suenson vin

Pris: kan ikke huske det

Rating 5,5/7

Endelig en drue jeg kan genkende i en blindsmagning.

image

Tenuta di Tavignano, Barbarossa, lacrima di Morro d’Alba 2014 fra Marche.

Lacrima druen. Fandeme godt nok en drue der er helt sin egen. Sjældent man støder ind i en vin/drue som fremstår egentlig vulgær og kvalmende. En nærmest rosenagtig kvalm duft præger druen. Får et billede af en kvinde iført en latex heldragt med en buket røde roser i favnen. Vulgært, ja… Meeeen også indsmigrende, pirrende og dragende. I LOVE IT.

Der tog tingene da lige en pludselig drejning. Men lacrima har altså bare noget vulgært og dragende over sig.

I munden…. Nej nu stopper det her… Er der en pæn balance af frugt, syre, kun en smule tannin og en behagelig afsluttende bitterhed.

Det er helt klart en vin/drue, som ligesom kvinden i latex med roser i favnen, vil dele vandene. Enten er du til det, ellers er du ikke. Men det er fucking fløjteme mig anerledes. Hvis du er frisk på lidt sjov i gaden og glemmer alle de løftede pegefingre for en stund, så skal det her prøves….. Altså vinen. Eller det hele på samme tid, om du lyster. Du ved ikke om du vil elske det før du har prøvet det.

Forhandler: Carlo Merolli

Pris: 85kr

Rating 5/7