Playlist to a murder. Endgame.

Sidste stop. Ringen slutter ‘Snart er vi sammen igen’, tænker jeg. ‘Alt skal nok blive godt‘. Jeg parkerer Renaulten. Tager billetten på passagersædet og begiver mig op mod indgangen. Det larmer. Musikken fra de mange scener irriterer mig allerede. Pigen ved indgangen er et kæmpe smil ‘Velkommen til smukfest Hr…‘. Hun er tydeligvis alt for ung og jeg er klart alt for gammel. ‘Tak‘, mumler jeg og smiler anstrengt. Inde på pladsen stiller jeg mig og betragter skuet i et par minutter. ‘Gud hvor er det dumt det her’. Langsomt bevæger jeg mig rundt. Jeg kan mærke jeg er glad. Jeg leder efter stedet. Min sidste destination. Slutningen. Freden.

Foran mig et telt. En bar. Et skilt. NaturvinBarPopUp. Jeg er fremme. Mit hjerte begynder at slå hurtigere. Det er tydeligvis et populært spot, som man siger. Jeg er lidt trykket. Det kan godt blive svært det her. Ved hjælp af snilde, høflighed og venlige puf arbejder jeg mig frem til baren. Jeg er ikke længere vant til det her. Denne hektiske jagt i baren. Kampen om opmærksomheden fra den uopnåelige gud af en bartender bag baren. Dette tåbelige menneske, som holder ens skæbne i hånden. Betjening eller vent.. Det er som livet, et udskillelsesræs. De svage må stå over.

Jeg er ligeglad. Jeg råber ‘Oy. Markus. Et glas af din vildeste most nu‘. Markus kigger forvirret på mig, men kommer hen imod mig og siger med begejstret mine. ‘Tjek lige det her ud. Det er så vildt. Jeg aner ikke engang hvad der er i, og det gør vinbonden vist heller ikke. Men det smager af bang bang…’.

Jeg nyder mit glas af ukendt druemost. Og må give Markus ret. Det smager faktisk af bang bang. Markus og de øvrige bartendere flyver rundt. Det er pop up. Det er natur og der er travlt. Jeg drikker et par glas mere. Jeg trækker tiden kan jeg mærke. Jeg ønsker det skal slutte, men frygter også lidt slutningen.

Jeg er forberedt. Jeg ved, at den tidligere fremgangsmåde vil være al for risikabel i denne situation. For mange mennesker og for få flugtmuligheder. Men jeg er forberedt. ‘Hey Markus, kom lige‘. Markus kommer frem mod mig. Jeg rækker hånden frem og siger. ‘Tak for god vin’. Markus udbryder et kort forbløffet av, da vi giver hånd til farvel. ‘Åh du blev vist stukket af noget‘, siger jeg henkastet. Inden Markus når at tænke videre, er jeg allerede på vej mod udgangen. Inde fra Bøgescenen hører jeg Peter A.G synge….Og så kan hunden lugte noget, den lugter undergang og farer. En giftig frø der spirer i en bunke døde harer…..

Udenfor stopper jeg kort. Trækker vejret dybt og går roligt mod Renaulten. Jeg kører væk. 10 minutter senere drejer jeg ind ad en lille skovvej. Slukker motoren. Åbner handskerummet og tager et lille pilleglas ud. Jeg drejer låget af og hælder indholdet ud i hånden. Jeg kigger ned i min hånd. Det ser uskyldigt ud men jeg ved bedre. Hånden op til munden. Lukker alle tanker ude. Sluger grådigt. Jeg lukker øjnene. Sætter mig til rette. ‘Nu ses vi snart min skat. Sammen igen. For evigt’……. Bag mine øjenlåg ser jeg for sidste gange det billede, som har hjemsøgt hvert minut af mit vågne liv. En bil i høj fart, et fodgængerfelt, pige og cykel. Lyden af glas og metal der splintres i tusind stykker……

Aftenens vin er fra Loire. Sancerre fra Domaine Fleuriet 2016. Skøn næse. Masser af frugt, hvid stenfrugt, perfekt modne, ikke hårde ikke mooshi…Der er krydderi bl.a noget ovre omkring estragon, og sikkert også andre. Lidt honning og hvide blomster er der også. Det er sådan en næse hvor man lige lukker øjnene i når snudeskaftet går ned i glasset. Sanselig. I munden igen godt med frugt på og en god lang syre coater tungen. Vinen har vist fået fad, men alt er i fuld balance. Simpelthen en dejlig vin at drikke

Forhandler: Fejøvin

Pris: aner det ikke men garanteret rimelig for jeg havde råd til den…

Hvis den her vin var en fodboldspiller: Emmanuel Petit. Sådan lidt fræk og lækker, men kan også være et dumt svin når det er nødvendigt…

Se mig jeg drak også lige lidt Beaucastel forleden… tog ingen noter. Men det smager bare nice…. Flashy yeah…

Playlist to a murder ||

Jeg når uden hindringer frem til min destination. Jeg parkerer bilen i baggården, som jeg fik forklaret, da vi talte sammen i telefonen tidligere på ugen. Jeg ankommer præcist. Det gør jeg altid. Til tiden eller i god tid. Aldrig for sent. Den hvide slidte baggårdsbygning kunne være hvad som helst. Kun et lille skilt med ordene Vin Veritable afslører at der er tale om en vinimportør. Jeg går hen til døren og banker på.

Døren åbner. En mand midt i 30erne smiler hjerteligt og ægte til mig. Hans tøjstil vil jeg slet ikke begynde at beskrive, men kan dog afsløre at der både er overskæg, briller og godt med knald på farvekombinationerne….’Velkommen til. Jeg hedder Gustav. Det var mig du snakkede med i telefonen. Vi er jo to, men min partner in wine Benjamin er ude ved nogle kunder. Jeg har linet en flok frække vine op til os. Kom indenfor og lad os gå igang med at smage, det er jo det du er kommet for. Vin er jo til for at blive drukket’.

Gustav syntes vist selv at det sidste der var en ret afgørende og vigtig pointe ift tilgangen til vin. Jeg har bange anelser for hvad der kommer nu. Vi går ind i et spartansk indrettet lagerrum. Vinene står i noget der ligner systemet organiseret rod og midt i lokalet et bord med flasker og glas gjort klar. Og så kommer det…..’Ja altså alle vore vine er jo lavet på sunde druer. Ingen manipulation overhovedet. Vi vil gerne gøre op med normerne for hvad vin er. Små vinbønder med en naturlig tilgang til jorden, livet og vinen. Vores bønder bliver næsten en slags familie for os. Det skal li’som give mening ik’. Gustav er et stort usikkert smil mens han kigger på mig i ivrig forventning om, at vi da er helt på bølgelængde. Jeg mærker en helt enorm overvældende træthed i min krop. Jeg ville egentlig have ventet lidt, men går resolut hen til en flaske med en helt latterligt selvhøjtidelig etiket, som jeg ingen intentioner har om, at ville smage. Jeg hæver den over mit hoved og smadrer den ned i hovedet på Gustav. Flaske og hoved går i stykker. ‘Wauw i første hug‘, tænker jeg let forundret og dog med en vis stolthed.

Duften af varmt blod blander sig med en syrlig lugt af af æbleskrog. Jeg er allerede blevet dygtigere. Jeg sætter mig ved bordet og betragter tomt flaskerne. Tager en flaske Chenin fra Fiefs Vendeens. Den smager godt må jeg indrømme. Jeg hæver mit glas og kigger ned på Gustav ‘How did I escape? With difficulty. How did I plan this moment? With pleasure.‘mumler jeg stille. Tiden står stille. Ingen lyd. Jeg rejser mig og går ud til bilen. Snart er tingene bragt i orden. Radioen spiller Nick Cave and the Bad Seeds med Push the sky away….I got a feeling I just can’t shake. I got a feeling that just won’t go away. You gotta just keep on pushing. Push the sky away…….Nu mangler jeg kun et stop…..fortsættes……

Aftenens vin er Gamay fra byen Chiomonte i Piemonte!!. Producenten er La Chimera og vinen hedder Carcajrun. Er usikker på årgangen, men den er ny. Blå lilla most vælter ud af flasken. Umiddelbart er duften noget moden frugt (kirsebær) og lakrids. Frugten går igen i smagen, som efter min mening hælder til en lidt sådan underlig skæv sødlig frugt side, som jeg ellers ikke forventede. Lidt ubalanceret synes jeg. Der er ingen mærkbar tannin men en ok syre. Jeg tog et glas og blev lidt træt. Men havde også håbet på noget lettere, så måske skuffelse. Prop på i køleskabet og så drikke jeg videre i morgen. Måske er jeg eller vinen så anerledes…. vi ses i morgen…… God morgen. Vinen er kold og sprød og lækker. Lige som jeg kan lide den. Med varmen kommer sødligheden. Jeg gider ikke den sødlighed. Irriterer mig. Ved godt det nok bare er min ting. Vinen fejler intet. Det er go vin, men jeg bliver bare lidt irriteret over vine som jeg oplever på den her måde….De spiller dobbeltspil… Nej det gør de jo ikke. Bare ikke min stil… Jeg er sgu svær at tilfredsstille….Det blev så verdens mest tåbelige vinbedømmelse. Husk jeg ved ikke en Fuck om vin… Jeg har bare min sære smag…..og foretrækker min Gamay i en lettere stil..Så er jeg tilbage. Det er aften… vinen er kold… så er den nøjagtig så sprød som jeg kan lide den. (Der er i øvrigt 30grader udenfor) Køb den af den gode forhandler af italienske vine med et twist …. ja noget sydafrikansk har de også nu…de er også gode….og test selv. Prøv den fra køleskabskold og se hvad du synes, som den får lidt mere temperatur…

Forhandler: Cibi e Vini

Pris: 135kr

Hvis den her vin var en fodboldspiller: Antonio Cassano…… God spiller men virkelig en irriterende type nogle gange….

Playlist to a murder.

Jeg betragter mit glas. Vinen strækker sig op ad glassets væg. Mine bevægelser med glasset er erfarne og kontrollerede. Vinen er let rød og klar. Blauburgunder fra Alto Adige. Jeg er igang med tredie glas vin og må konkludere, at jeg har begået den sædvanlige fejl. En fejl jeg begår hver gang jeg besøger en vinbar, jeg starter for tungt og må bestille lettere og lettere vine, som jeg efterhånden beslutter mig for lige endnu et glas.

Kvinden bag disken har travlt men er alligevel nærværende. Hun er ubesværet og tålmodig. Mange små smagsprøver til både know it all kunderne og til novicerne. Rolig i den korte ventetid hvor kunden beslutter sig for at gå med vinen eller smage en ny. Hun er upåvirket af tiden. Jeg betragter hende. Jeg er lidt irriteret over, at jeg finder hende sympatisk. Det havde været meget nemmere hvis hun havde været uduelig. Jeg skubber den begyndende tvivl væk og koncentrerer mig om det jeg er der for.

Jeg dufter igen til vinen. Intet særligt ophidsende over næsen, men i munden er vinen enkel på den gode måde. Jeg holder af det enkle. Det komplekse findes ofte i det enkle, synes jeg. Jeg drikker den sidste slurk. Går ind bag baren og åbner køleskabet. Jeg tager fat om halsen på en flaske Beaujolais og går beslutsomt hen til et bord midt i lokalet, hvor den kvindelige ekspedient er ifærd med at beskrive en flaske Poulsard for tre forventningsfulde kunder. Jeg hæver Beaujolais flasken over mit hoved og med et hårdt præcist slag lader jeg flasken hamre ned på siden af kvindens kranie. Hun falder om. Jeg bukker mig indover hende og hamrer igen og igen flasken ned over kvindens ansigt. Det eneste der kører gennem mine tanker, er det absurde i at flasken ikke går i stykker, mens kvindens hoved derimod flækker på mærkværdig vis og blod som mørk Brunello sprøjter ud. Hun ligger stille. Hun er død nu. Jeg er sikker på hun er død nu.

Jeg stopper og rejser mig, lader flasken falde til jorden. Nu går den i stykker. Den let røde væske blander sig med blodet på gulvet. Der er helt stille. Jeg ænser ikke de øvrige kunder. Det er som om de ikke er der. Jeg går ud af vinbaren, drejer til højre og går ca 100 meter ned til min ventende Renault Clio Zen TCe 75 med indfarvede sidespejle og instrumentbræt i soft touch. Jeg sætter mig ind og starter motoren. Jeg er igang, tænker jeg, mens jeg drejer ud på vejen. Radioen spiller Black med nummeret Wonderful life…..Look at me standing. Here on my own again. Up straight in the sunshine. No need to run and hide. It’s a wonderful, wonderful life. No need to hide and cry. It’s a wonderful, wonderful life… Jeg skruer op for lyden og kører ud mod motorvejen. Tårerne triller stille ned af mine kinder. Jeg har travlt nu. Jeg er ikke færdig endnu…….. fortsættes….

Muscadet sur Lie fra Chateau de la Pierre 2018. Et af de der impulskøb i supermarkedet. Den står der og ligner noget som måske er mere værd end de 50 kr prisskiltet viser. Har jeg måske fundet en perle til billig penge…måske….I næsen er førstehåndsindtrykket ret godt. Noget citrus henad mandarin, gul melon og hvid stenfrugt. Frisk og ganske kompleks. I munden mister den efter min mening lidt af charmen. Stadig ok pæn frugt men også noget “træet”. Jeg ved ikke hvad det stammer fra, men jeg synes det forstyrrer et ellers pænt friskt og enkelt udtryk. Jeg bliver lidt for hurtig træt i gummerne. En vin ikke uden charme, men den falder alligevel igennem på målstregen.

Forhandler : Aldi

Pris: 50kr

Hvis den her vin var en fodboldspiller: James Ward-Prowse… god men bare ikke god nok…

Elskede at drikke, Drikker for at elske.

Danmarks måske mest nyskabende wineblogger/songwriter er stadig høj på bagsuset fra mit lille tete a tete med to andre musikalske genier, Peter Sommer og Mikael Simpson. Vin og musikalitet i en højere enhed. I de sene aftentimer, alene med et Zalto glas ved min side, er jeg endelig klar med det jeg selv vil kalde en evergreen to be. Vær så artig, Vingejst med nummeret, Elskede at drikke, Drikker for at elske:

Åben op, duft, drej det rundt
Og vend det op og ned udover de stenede
marker
Åben op, duft, tag det hele ind
Se dig blind, flyt dig tilbage hvor du kommer fra

Elskede at drikke
Drikker for at elske
Elskede at drikke
Drikker for at elske

Åben op, drik, yeah
Skifer og kalk i dit hjerte
Så længe dine ranker står
Og tag ikke druerne for givet
Så længe dine ranker står
Det er det bedste ved livet
Åben op, duft, drej det rundt
Og vend det op og ned udover de stenede
marker
Så længe dine ranker står

Elskede at drikke
Drikker for at elske
Elskede at drikke
Drikker for at elske

Så længe dine ranker står
Så længe dine ranker står
Så længe dine ranker står
Så længe dine rænker står

Elskede at drikke
Drikker for at elske
Elskede at drikke
Drikker for at elske

Hører jeg nogen sige P3’s uundgåelige?


Aftenens vin er fra Loire hos Le Sot de L’Ange. Vinen hedder Malolatix og er fra 2017. Druerne er Gamay, Grolleau, Melon og Tannat. Det er ren most uden noget halløj i. Vinen er smuk klar rød og skinner i lyset fra solens forårsstråler i mit vindue. I duften er der masser af røde sommerbær, sådan lidt henad romtopf, overhældt med fløde. Og lige pyntet af med en fræk karameltuille. I munden er sommerens rene bær igen og sluttes af med en let bitter syre der bidrager med kant. Meget ren i sit udtryk.

Forhandler: Extrabrut

Pris: vist noget 120kr på bud

Hvis den her vin var en fodboldspiller: Gianfranco Zola

Drak lige endnu en lidt hurtigt, så noterne er derefter. En Nebbiolo fra Lessona området i det nordlige Piemonte. Huset er Villa Guelpa. Vinen Lessona 2015, 100% Nebbiolo. I duften moden skovbær, og man fornemmer tørstoffet. Jeg får en smule sådan kandiseret appelsinskal blandet med varme krydderier og tørrede roser. I munden er der straks klar Nebbiolo karakter. Rød frugt og ganske tørt. Ikke så mange dikkedarer. Egentligt dejligt at den frisker lidt op i munden efter at virke ganske moden i næsen. Absolut en ret habil Nebbiolo

Vinen blev købt til en lille smagning i Salling. Kan ikke huske prisen

Hvis den her vin var en fodboldspiller: Massimo Ambrosini.