Gravers – en by i provinsen.

Jeg kommer langsomt til mig selv. Der går et par sekunder inden jeg forstår at noget er galt. Jeg har en dundrende hovedpine. Sådan en af dem efter en aften hvor alle de store gemte vine er flået op af vinkælderen, for nu er da det helt rigtige tidspunkt at smage de gamle bourgogner gemt til en særlig anledning. En god brandert i godt selskab er en fremragende anledning. Men den her hovedpine er ikke forårsaget af dyr bourgogne.

Blodet på min skræddersyede brune habit fra Charlie Laird på Savile Road og de indtørrede plamager af blod i mit ansigt taler deres tydelige sprog om en aften der er gået skævt. Og det at vågne op i en grøftekant i udkanten af en mindre provinsby er i sig selv foruroligende,blod eller ej. Godt nok er jeg kendt for at drikke mig i hegnet, men det her er noget andet.

Jeg rejser mig, retter på mit slips og bevæger mig mod byen, der ligger i regnfuld tåge ligefrem foran mig. Byskiltet skriver, velkommen til Gravers – du kan tjekke ind men du vil ikke rejse. Et byslogan af den mere mærkelige slags. Det er koldt og vådt i luften. Jeg mærker det først nu. Jeg undersøger igen mine lommer, men min pung og mobil er væk.

Hovedgaden i byen er stille. Kun få biler på vejen. Butikkerne ligger side om side med tomme lokaler med til leje skilte i vinduet, en Imerco, en tøjmand, en Tiger. Alt det der kan gøre en lille by trist til mode. Jeg passerer et par handlende, som kigger med undren på mig men passerer mig uden et ord. Jeg får øje på et skilt.’The Big Zin Bar’. Tak Gud en art vinbar. Jeg går ind. Det er åbenbart tidligt eftersom jeg tydeligt er dagens både første og eneste kunde.

Bag baren står en attraktiv ung kvinde, midt tyverne gætter jeg på, sort pagehår og klare blå øjne der skærer igennem rummet, og oveni det en fræk krop med et par ordentlige kasser.

Jeg har lyst til rødvin nu. Kvinden kigger på mig med et indlevende blik ‘ velkommen til. Du er vist ny her. Hård aften igår?, du ser jo herrens ud. Er du ok?. Jeg sætter mig i baren overfor hende ‘jeg er ok, vist bare sådan her man ser ud når man vågner i en grøftekant lidt udenfor byen uden penge og mobil….så jeg kan desværre ikke købe noget‘ jeg smiler alt hvad jeg har lært og håber på det bedste. ‘Jamen det kan vi da ikke have. Der er vist tale om en nødsituation, så en omgang på huset er vist på sin plads’. Jeg drager et lettelsen suk.

Udsigten til et glas Pinot Noir løfter mit humør anseeligt. ‘Hvad laver du i den her flække? Jeg hedder øvrigt Merete’, Jeg tager den smukt svungne hånd foran mig og kigger med undren på Merete ‘ Jeg hedder Kim. Jeg arbejder ved CWI, forkortelse for Secret Wine Intelligence. Jeg leder efter en fyr der hedder Martin, han importerer naturvin af den mest mostede slags. Han skulle have været her i byen for en uge siden men ingen har hørt fra ham. Lidt buttet type men med en stærk rå sexuel udstråling. Siger det dig noget? .Ved ytren af ordene Naturvin og rå sexuel udstråling, læner Merete sig forsigtigt frem og med et blik som et rådyr i skæret fra bilens lygter midt om natten på en øde landevej, hvisker hun ‘De lytter med, lad være med at sige ord som naturvin, så kommer de bare. ‘Hvem kommer?, siger jeg vist lidt for højt, situationen taget i betragtning. Merete farer sammen ‘mændene i de hvide varevogne’. Merete kigger sig omkring, som om hun venter at et eller andet skal ske . Hun samler sig ‘Der er ingen kunder i dag. Jeg lukker lige en time og så finder vi et sted at tale hvor ingen lytter med’. ‘Jamen hvad så med vin?‘, siger jeg i et vist lidt for desperat toneleje, men for satan jeg trænger til noget sprødt rødt nu. ‘Gå om og finde en flaske, så tager vi den med, siger Merete henkastet mens hun gør klar til at lukke butikken af.

Jeg går om bag baren og kigger forventningsfuld på flaskerne. Jeg mærker en snigende angst i min krop mens jeg lader blikket glide henover etiketterne. Noget er helt galt. Der er noget på spil her i den her by som slet ikke stemmer. Med høj stemme hører jeg mig selv sige ‘Jamen der er jo ikke andet en Zinfandel og Ripasso vine i køleskabet’ Merete kigger på mig med alvorlig mine ‘ Det er noget af det vi skal snakke om. Og hold nu kæft lidt. De lytter med. Lad os komme afsted inden de lytter ind på os’….. fortsættes..

Aftenens vin er fra Benzinger i Pfalz. Sans Pinot Noir 2018. Det er Pinot Noir, øko,bio, ufiltreret osv. I første lidt kølige snif er der kirsebær, tranebær, noget metallisk og en let krydret og røget ting. Ikke super dybt men ren og frisk næse. Med lidt varme i glasset fremstår vinen mere krydret og mørkere. Nu kloger jeg, men havde jeg ikke vidst bedre kunne jeg godt få tanker henad noget bio halløj fra Sydfrankrig…. tja ved ikke….I munden frisk, let vandet men så kommer frugten og et krydret bid/syre på tungen og en lidt metallisk note. Nu er den lidt mere tysk…Dejlig vin som dog ikke skriger Tysk for mig. Måske det er typisk Pfalz det ved jeg ikke.

Forhandler: Extrabrut

Pris:145

Vinblogger i brystsmutter på den røde løber.

Det var en storsmilende Vingejst, der fredag aften indtog den røde løber i forbindelse med uddelingen af prisen årets vinblog 2020.

Her dukkede Vingejst op i det der må betegnes som en meget vovet påklædning, der ikke overlod meget til fantasien. Iført et ultra stramtsiddende lædercorsage spankulerede Vingejst selvsikkert op ad den røde løber. Den svulmende barm sprang flere gange ud af toppen til stor glæde for de mange tilskuere.

Jeg er single og nomineret til både bedste vinblog 2020 og for Bedste layout på en vinblog. Så når jeg nu har de her frodige rødvinspatter, så tænkte jeg ligesom bare, hvorfor ikke“, grinede Vingejst og fortsatte:

Om 10 år vil jeg helt sikkert tænke tilbage på det her, og ligesom bare sige hvor var det altså fedt. Når jeg nu har den her krop som Gud og vin har skabt, så er det jo bare at vise den frem mens man kan“, sagde han storsmilende.

Som aftenen skred frem og det stod klart at Vingejst ikke vandt i en eneste kategori, stivnede smilet dog en smule på den ellers tidligere på aftenen så glade vinblogger. Og midt under aftenens overrækkelse af prisen for Bedste Vinblog 2020, rejste Vingejst sig og udspyede først en svada om juryens inkompetence og en efter en tilsvinede han aftenens glade prisvindere. Efterfølgende blev han eskorteret grædende ud af vagterne på stedet. Så det der tegnede til en fest for den talentfulde vinblogger endte i tårer.

Aftenens priser fordelte sig således kort beskrevet med uddrag fra juryens begrundelse for valget:

Bedste layout: Houlbergs “Danmarks flittigste vinblogger viser igen og igen et imponerende overskud til hele tiden at nytænke hvad en vinblog også kan være. Han forener en præcision og en inderlighed i brugen af lys og skygge. Han viser med al tydelighed den måde vi alle sanser og erindrer på og skaber derigennem et meget personligt portræt af vinene”

Bedste Vinblog: Renelangdahl “Rene har leveret højspændt energi i sin vinblog i mange år. Med imponerende viden, rastløshed og ubesværet vid leger Rene med ord. Bloggen er ikke enkel hverken i effekt eller tilblivelse, men for læseren fremstår det enkelt. Rene besidder en helt særlige evne, som kun er de færreste forundt.

Årets artikel i en vinblog: Vinkreutzer: “Artiklen ‘And med bourgogne er en god ide’ viser på et og samme sæt hvordan Kreutzer kort og koncist med en dyb og personlig beretning skaber uforglemmelige billeder. Hans evne til at lade sig åndeligt berige og igennem en indre proces skabe nærvær for læseren. En i sandhed berigende oplevelse “

Juryens særpris: Winelab: Fordi han på et tidspunkt uden rysten på sin skarpe pen gav 1 stjerne ud af 6 mulige til julefryd Gløgg fra Bilka.

Er der mon ret meget der er bedre end en aften i selskab med Barolo. Det er lidt som en aften i selskab med en let forstyrret kvinde i en fræk aftenkjole…..det bliver med garanti ikke kedeligt. Baroloen er fra Cascina Cucco, Cerratti 2010. Farven indikerer tydeligt noget alder…og da der står 2010 på etiketten, så er alt jo som det skal være. Duften er meget moden synes jeg. Noterne er meget moden jordbær (jordbærgrød), kirsebærvin og sveske mv. Der er dog stadig noget tørstof i næsen, så den virker ikke for tung eller overmoden, men nebbioloens kant er i den grad slebet af. I munden moden frugt og stadig med godt blæs på tanniner og syre. Men den er vokset til og virker afrundet. Det er ikke superkompleks Nebbiolo at forholde sig til hverken i duft eller smag. Meget straight up. Det er ikke en vin jeg sidder og fordyber mig i men sidder omvendt og får lyst til dyb pastaret med svampe og trøffel…og bare lade tanninerne og syren gøre sit job….drik den nu efter min mening…men sådan er jeg….

Forhandler: Carlo Meroll

Pris: kan ikke huske, men Carlo Merolli har absolut rimeligt prissatte Baroloer.

Hvis den her vin var en fodboldspiller: Vincent Candela.

Om at redde verden et glas af gangen.

I gamle dage blev man mødt af en mur af gammel røg og sjatter af øl blandet i slidt gulvtæppe og gardiner, når man have modet til at entrere et brunt værtshus i søgningen på en porse guld fra Thisted bryghus. Nu om dage rammes man af en mur i form af en stikkende odeur af prut og syrligt halvråddent æbleskrog, når den lokale vinbar byder op til lavtsvovlet vin og dansant. Stemningen på den Langhe er helt i top da jeg og Torben ankommer. Stemmer høje på sunde druer og selvtilfredshed skærer gennem rummet sammen med tonerne af Abbas Voulez-Vous…take it now or leave it ah ha, now It’s all we get ah ha, nothing promised, no regrets

Vi mærker straks det tunge åg af svovl og fad blive løftet af vores svage tynde skuldre. en bølge af lethed skyller indover mig og jeg fornemmer det samme hos Torben. Glas efter glas af ren most løber ned i vores maver. Når jeg kigger rundt i lokalet mærker jeg tydeligt, at jeg er en del af noget større. En vej mod et enklere renere liv. For hvert glas jeg drikker bliver den skrøbelige klode vi låner for en tid et lidt bedre sted. I højttaleren hører jeg Michael Jackson synge……I’m Gonna Make A Change, For Once In My Life It’s Gonna Feel Real Good, Gonna Make A Difference Gonna Make It Right . . .

Det som jeg bedst kan beskrive som en flod af kærlighed bruser i mine årer. Jeg vender mig mod Torben, som står i tæt samtale med en ung kvinde, der vist læser noget tv og medietilrettelæggelse, griber fat om hans smalle skuldre og trækker ham ind mod min kraftige mave. Vore læber mødes, blandede syrlige noter af æble, citrus, knuste østerskaller, umodne ribs, hindbær og noget grønt stilket, opstår i et vådt langt kys. Jeg kigger dybt i Torbens let overraskede øjne, og siger “Jeg elsker dig mand“.

Vi er i Montsant i Katalonien, noget med nogle bjerge osv i Tarragona. Vinen er Mas Marer 2017 på 40% Grenache, 30% Syrah, 15% Cabernet Sauvignon og 15% Merlot. I næsen er der godt med modne røde bær, men de har en forfriskende syrlighed. Oliven er der også, nærmere bestemt de der lidt rynkede sorte af slagsen. En grøn krydderurt er der også. En behagelig og interessant næse der knækker det meget modne med syre og den der lidt sjove oliven/grøn krydderurt note. I munden frugten men efterfulgt af et lillebitte tanninbid der lige smyger sig i kinderne, ikke noget videre. Syren er fremtrædende som modne syrlige kirsebær og de hænger længe. En vin der formår både at være en pleaser med masser af moden frugt, men i den grad også tiltaler os der gerne vil have det der lille snert af noget der knækker alt det behagelige både i duft og smag. Flot vin.

Pris: ca 100kr

Forhandler: købt hos Restaurant Alimentums vinkælder. Vist importeret af Fejøvin.

Hvis den her vin var en fodboldspiller: Sadio Mane…..ja jeg tog en Liverpool spiller… der kan man se….

Altid trygt at være i Rhone. Ikke så meget dillerdaller. Og Gigondas plejer at holde hvad de lover. Her er det Domaine Brusset, Gigondas Les Hauts de Montmirai 2017. Noget 55% Grenache, 25 Mourvedre og 15 Syrah og 5 Cinsault. Søde modne skovbær og mørke kirsebær, sorte oliven, blyant, vanille og lakrids. I munden modne bær og en sådan ca medium syre og tannin der liger bider lidt fra sig. Vinen er i fin balance og trods de lidt tunge noter har den en relativ lethed over sig som gør den meget drikkevenlig. Det er en rigtig pleaser vin man ikke går galt i byen med. Omvendt kan den måske efter min mening måske tendere til det lidt kedelige også set ift prisen. Men god vin

Pris: ca 225kr

Forhandler: Sigurd Müller Vin

Hvis den her vin var en fodboldspiller: Nemanja Matic

Chardonnay fra Langhe i Piemonte. Bruno Rocca. Årgangen er 2017. Jeg får ikke umiddelbart en masse ren frugt her. Jeg synes mere vi er henad sådan noget som engelsk blød vingummi, julefrugtflæsk, smørblomst og en lidt nøddet krydret note a la Amaretto. I munden pæn og lækker og ligetil. En medium til medium minus syre, der hænger ganske længe og vidner om en vis kvalitet i vinen. Set ift prisen på vist nok lidt over 200kr synes jeg dog ikke den rammer mig helt rent i klokkerne.

Pris ca 200kr

Forhandler: købt hos Alimentums vinkælder men forhandles vist af Sigurd Müller

Hvis den her vin var en fodboldspiller:  Luke Shaw

At invitere et fjols på vinbar.


Jamen jamen jamen er det ikke en gammel liderlig vinskriver der sidder der. For satan hvor er du da blevet fed. Byder du på et glas af det der? Torben Jensen, som den kakafoniske papegøje hedder, venter ikke på svar og trækker med overlegen selvfølgelighed en stol ud, sætter sig og smider albuerne indover bordet. Jeg vælger at overhøre svineren og svarer høfligt ‘du står da ellers knivskarpt. Ikke til at se at der er gået…hvad er det 15 år?. Det vel nok mest påtagede smil ever er sværtet ud over mit ellers udtryksløse ansigt. Jensen tager en grådig slurk af vinen, ‘24 år. Det var gode tider ikke sandt. Os to. En krig på vin og damer. Ligesom det er ment to be ikke sandt? Torben vender og drejer glasset foran sig og med al den nedladenhed han mestrer, og det er ikke lidt, hvisler han ud mellem læberne ‘Hvad fanden er det for noget fadlorte svovle vin det her. Det er derfor du er så fed. Jeg drikker kun usvovlet. Et glas usvovlet svarer til tre gulerødder……hvorfor drikker du det lort?

Torbens talestrøm fortsætter, det er tydeligt at han ikke venter et svar. Det er også ligegyldigt jeg er holdt op med rigtigt at lytte. Jeg hører ord. Hører svagt mig selv sige ting som…hmmm…okay…ja det må man sige…hold da op….Men Jeg er træt. Jeg er helt enormt træt nu. Træthed er ofte et symptom på vrede der ikke finder plads. Det har jeg hørt et sted. Jeg er ofte træt. Jeg kan mærke hvordan mine kindtænder presser sig mod hinanden. Mine fingre bevæger stilken på glasset i elipsebevægelser på bordet. Erfarent og i unødig højt tempo. Vinen skvulper farefuldt opad glassets sider. Jeg stirrer ned i glasset, som et rådyr fanget i forlygternes skær, ude af stand til at reagere, kigger jeg stift ned i glasset. Alle fibre i min krop vil væk men jeg bliver siddende. Jeg kigger op på Torben ‘Skal vi ikke smutte på Den Langhe Vinbar?. Jeg trænger til noget usvovlet most nu‘ siger jeg velvidende, at det vil blive positivt modtaget. ‘Klart klart da‘ nærmest jubler Torben med udsigten til at jeg gider udsætte mig frivilligt for mere af hans ævl. Gad vide om han selv er vidende om hvilket kæmpe fjols han er, eller går han rundt i en slags matrixagtig uvidenhed, ignorance is bliss tilstand. Vi rejser os fra bordet og bevæger os ud i den lune aftenluft…..fortsættes

Mont Rocher på Carignan fra Lanquedoc/Roussillon årgang 2018. Masser af meget moden frugt i næsen. Tenderer til at føles som mørke bær men egentlig er det mere modne røde sødlige jordbær og hindbær, næsten henad rødgrød eller bolcher. Der er også tydelige noter af vanille og chokolade. En meget behagelig balanceret imødekommende duft. I munden klassiske noter. Frugt, vanille og chokolade og en afsluttende god syre. Det gennemgående for den her vin tænker jeg er imødekommende, behagelig og i meget flot balance. De ting den bringer, bringer den præcist uden at overdøve eller skabe ubalance. En vin som vil tilfredsstille de fleste uden at spjætte unødigt….Jeg fik den til Lammeculotte. No problem no sir. Fint Fint.

Pris: vist ca 100kr. Go pris.

Forhandler: købt hos Restaurant Alimentums vinkælder i Aalborg men importøren er vist Fejøvin

Hvis den her vin var en fodboldspiller: Owen Hargreaves.